Kom til årets fejring af Sankt Hans i Vigerslevparken
OBS: Pga. corona-krisen kan der ikke afholdes Sankt Hans i Vigerslevparken i 2020.
Søndag den 23. juni inviterer vi traditionen tro til fejring af Sankt Hans i Vigerslevparken, der hvor Kirsebærhaven munder ud i Vigerslevvej.
Fremad Valbys U15 pigehold står for årets arrangement, og årets båltale leveres af Holger K. Nielsen.
Gang i pladsen fra kl. 14
Kl. 14 åbner boderne på pladsen, og der kan spilles fodbold både på græs og bane.
Fra kl. 16 er der grillede pølser på grillen, før musikken går på kl. 18.30. Bålet tændes kl. 20.30, og så er der bålhygge og musik frem til kl. 22, hvor Fremad Valby siger tak for i aften!
En garvet politiker takker af
Årets båltale leveres af Holger K. Nielsen, der netop er stoppet i Folketinget efter 34 års tjeneste.
Udover at være garvet folketingspolitiker og tidligere minister af to omgange, er Holger også Valby-borger.
Vi glæder os til at høre, hvad han har at sige!
Program:
- Kl. 14: Boderne åbner
- Kl. 16: Grillen er klar
- Kl. 18.30: Livemusik med lokalt band
- Kl. 20.30: Båltale v/ Holger K. Nielsen, efterfølgende båltænding
- Kl. 22: Tak for i aften
Du finder bålet i Vigerslevparken – indgang hvor Kirsebærhaven møder Vigerslevvej:
Du kan også tilmelde dig begivenheden på Facebook:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!