København Kommune overtager stafetten fra HOFOR: Renoverer Trekronergade fra maj og et år frem
Fra slutningen af maj og et år frem renoverer Københavns Kommune Trekronergade til en skybrudssikret cykelgade med sikrere færdsel for skolebørn og bløde trafikanter.
Renoveringen foregår i en stafet med HOFOR, der samtidig renoverer fjernvarmeledninger på strækningen.
Arbejdet foregår i tre etaper:
- Vigerslev Allé – Bryggerivej fra maj – august 2024
- Bryggerivej – Karensgade fra august – december 2024
- Karensgade – Carl Jacobsens Vej fra december 2024 – maj 205
Krydsningen med to heller ved Trekronergade og Carl Jacobsens Vej anlægges i sammenhæng med den igangværende helhedsrenovering af Carl Jacobsens Vej og den sydlige del af Trekronergade.
Se hele projektforslaget for Trekronergade her:
I store træk indeholder renoveringen tre greb:
Grønne vejbede på overfladen
Der laves grønne vejbede fordelt på hele Trekronergade. Ved større regnhændelser vil bedene forsinke regnvand og lede vandet væk fra fælleskloakken og mod de nedgravede faskiner.
Faskiner under jorden
Der nedgraves faskiner under gaden, der vil fungere som underjordiske regnvandsbeholdere, som kan tilbageholde regnvand.
Tryggere trafik og cykelgade
De grønne vejbede vil fungere som hastighedsdæmpende tiltag, der bryder med gadens lange og lige vejforløb.
Trekronergade bliver til en cykelgade, hvilket betyder, at cyklister prioriteres og den anbefalede hastighed for køretøjer bliver 30 km/t.
Vi har skrevet meget mere om renoveringen lige her:
Vil du følge med, når der er nyt at fortælle, så tilmeld dig nyhedsbrevet ved at skrive til forvaltningen på trekronergade@kk.dk:
Der kan du også stille eventuelle spørgsmål til renoveringen af Trekronergade.
Alt i alt er jeg meget positiv over for renoveringen af Trekronergade. Det er et stort projekt, der vil tage tid og tålmodighed, men jeg er sikker på, at slutresultatet vil være det værd. Det bliver spændende at se, hvordan gaden ser ud om et års tid, og hvordan de nye tiltag vil forbedre vores hverdag.
Medarbejdere på Lokalebasen cykler på arbejde, så vi ved, hvor vigtigt det er.