Nu kan København starte projekter for millioner
Da Københavns Kommune ramte anlægsloftet i starten af 2019 måtte b.la. renoveringen af Herman Bangs Plads og den bemandede legeplads i Kulbaneparken sættes i bero.
Nu har regeringen, som et led i redningspakken for at holde gang i økonomien under corona-krisen, besluttet at sløjfe anlægsloftet, så landets kommuner kan sætte gang i en række anlægsprojekter igen.
Københavns Kommune har aktuelt en liste med omkring 150 projekter, som er politisk vedtaget i tidligere budgetforlig og overførselssager, som kan sættes i gang hurtigt.
Frank Jensen har til pressen meldt ud, at kommunen er klar til at igangsætte anlægsprojekter for omkring 350 millioner kroner.
Hvor mange af de midler, der kommer Valby til gode, ved vi ikke endnu. Men vi følger udviklingen tæt og melder ud, når vi ved mere.
Læs mere om beslutningen ovre hos Valby & Kgs. Enghavebladet:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!