Idræt på Valby Kulturdage

Valby er hjemsted for mange idrætsformer, og det skal også afspejles i kulturdagenes program. Derfor inviterer styregruppen for Valby Kulturdage alle Valbys idrætsforeninger og idrætsinteresserede til temamøde torsdag den 19. maj kl. 19-21 i Valby Kulturhus.

 

Hvordan skal et område til idræt på Valby Kulturdage være indrettet? Hvor skal det ligge? Hvor stort skal det være? Vil Valbys idrætsforeninger helst have et telt, hvor de kan fortælle om sig selv? Eller skal rullegræsset ud, nettene op og banen kridtes af til konkurrencer og opvisninger?

Alt det vil styregruppen bag Valby Kulturdage meget gerne blive klogere på – så kom til møde for alle Valbys idrætsforeninger og idrætsinteressede torsdag den 19. maj kl. 19-21 i Valby Kulturhus på 1. sal.

Vi bestiller kaffe og kage – du skal bare tilmelde dig til cn23@okf.kk.dk senest tirsdag den 17. maj.

Håber vi ses!