Plastic Fantastic udstilling Valby Kulturhus

Gå på opdagelse i en verden af plastic i vinterferien

Zone2 i Valby Kulturhus byder alle Valbys børn på en sanselig oplevelse i vinterferien: Et legeunivers bygget af plastikeffekter som køkkenredskaber, sodavandsflasker og plastikposer. Udstillingen er åben fra den 12. til 17. februar.

Zone2’s sanseudstillinger er en fast del af mange Valby-børns vinterferie. Konceptet er, at der skabes kreative oplevelsesrum, hvor børnene kan gå rundt, hoppe, løbe, røre ved, lege med, betragte, lytte, dufte, selv udfolde sig i – og hvor de selv kan være skabende.

Fantastiske plastic

PLASTIK FANTASTIK er en udstilling med fokus på plastik og alt det fantastiske, som plastik kan bruges til. Farverne, formerne og funktionerne.

Udstillingen viser eksempler på gode velkendte plastikprodukter som legoklodser, skalstole og køkkenredskaber, og bruger f.eks.  sodavandsflasker, tagrender og plastikposer til at skabe et farvestrålende visuelt plastik univers.

Som kontrast til alt det skønne som plastik gennem tiden har beriget os med, fokuserer udstillingen også på plastikaffald i havene, global forurening, PVC, ftalater og anden skadelig kemi. Udstillingen vil også skabe opmærksomhed på genanvendelse, og de mange nye muligheder der findes.

Læs mere om udstillingen på kulturhusets hjemmeside:

Praktisk information

Udstillingen kan ses hver dag i vinterferien fra mandag den 12. til lørdag den 17. februar 2018, kl. 09.30-15.00 hos Zone2 på 2. sal i Valby Kulturhus.

Udstillingen er henvendt til børn fra 4-10 år. Men den er også interessant for forældre og søskende, unge og voksne med interesse for kunst, leg, teknik og miljø.

Pris:

  • Børn og voksne betaler 20 kr. pr. person.
  • Institutioner: 10 kr. pr. barn, medbragte voksne gratis 

Billetter sælges til enten formiddag eller eftermiddag.

Kø billetter her:

Samarbejde med utæmmet kreativitet

Udstillingen skabes i samarbejde med Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK). Desuden lægger pædagogstuderende fra UCC et pædagogisk kulturelt lag på udstillingen.

Der arbejdes også med en overbygning på udstillingen, der kommer til at bestå af bidrag fra Copenhagen FabLab ved frivillige MAKERE, der visualiserer genanvendelsesprojekter med mere.

Vil du se flere nyheder som denne? Så skulle du tage at skrive dig op til Valby Lokaludvalgs nyhedsbrev, der udkommer to gange om måneden:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *