Frederiksberg placerer flygtninge i Valby

Mandag aften vedtog Frederiksberg Kommune at etablere midlertidige boliger til ca. 110 flygtninge i Valby.

De midlertidige boliger skal placeres i Centerparken 2-4 i Valby. Her råder Frederiksberg Kommune over en døgnrehabiliteringsenhed, som flytter til Frederiksberg Hospital til januar 2017. Flygtningene flytter ind i Centerparken omkring marts 2017.

Forberedelse er vigtigt

Siden maj 2016 har Københavns Kommunes flygtninge boet i midlertidige bygninger på Ottiliavej. Det fungerer i dag uden problemer, og en stor del af grunden til succesen er den grundige forberedelse og det gode samarbejde imellem Københavns Kommune, civilsamfundet og lokaludvalget. Op til indflytningen blev der gjort en stor indsats for at forberede dels lokalerne, og dels lokalområdet, på de nye beboeres ankomst.

Problematisk placering

I Centerparken vil det være Frederiksberg Kommune, der varetager alle forpligtigelser over for flygtninge. Og placeringen bekymrer lokaludvalget:

“De nye flygtninge flytter ikke ind i det mest spændende område i Valby, og derfor er der brug for en målrettet indsats for at de kan falde godt til, og blive en del af bydelen, selvom de kun skal bo der midlertidigt. Det vil vi gerne være med til at løfte, sammen med Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Valbys borgere” siger Michael Fjeldsøe, formand for Valby Lokaludvalg

Frederiksberg Kommune forventer at afholde borgermøder og orienteringsmøder i løbet af efteråret forud for at de nye beboere flytter ind. Det vil vi løbende orientere om her på siden.

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *