En fornyet vision for Valby Idrætspark skal drive udviklingen videre
Siden januar har lokaludvalget drevet arbejdet med at få skrevet en fornyet vision for Valby Idrætspark. Visionen er nu færdig, og skal præsenteres og forhåbentlig vedtages på rådhuset den 25. april.
Valby Idrætspark skal være et idrætsmekka for hele København
Det var der enighed om, da lokaludvalget i slutningen af januar holdt konference med politikere, brugere og forvaltning i Fremad Valbys Bevægelseshus.
Interessen for en tilfredsstillende udvikling for Nordens største idrætsområde var så stor, at der på stedet blev nedsat en følgegruppe, der består af repræsentanter fra foreningslivet i Valby Idrætspark, repræsentanter fra Kultur V, Teknik- og Miljøforvaltningen og Valby Lokaludvalg.
Sammen har vi lavet en fornyet vision for Valby Idrætspark:
Fem fokuspunkter skal drive udviklingen
Den fornyede vision er opdelt i fem fokuspunkter, som kan realiseres samlet eller uafhængigt af hinanden. Realiseres alle punkter, kan Valby Idrætspark blive et samlingssted for bredde- og eliteidræt, og et flagskib for den Københavnske idrætsscene.
Fokuspunkterne er:
- Valby Stadion – Stadionet er i dag i så dårlig stand, at den reelt ikke kan bruges til store sportsbegivenheder.
- Renovering af Valby Hallen – Hallen er i dag meget dårligt udnyttet, med et gulv der er så gammelt, at mange klubber er på vej ud fordi de ikke kan bruge det, og en tribune, der ikke kan køres helt ud.
- Foreningsliv – anlægget af fælles foreningshuse til omklædning og opbevaring af udstyr til både små og store foreninger
- Sammenhænge og byrum – før trafikken udenom parken, og anlæg byrum og aktivitetsstier, til glæde for områdets brugere og besøgende
- Infrastruktur og tilgængelighed – området skal ikke være lukket inde som en sportsplads med hegn om, men mere som en park man kan bevæge sig ind og ud af.
Den fornyede vision er et rigtig godt grundlag at arbejdere videre på, fordi den har bred opbakning blandt idrætsparkens nuværende og fremtidige brugere, samt forvaltningen.
Videre arbejde mod en idrætspark, der lever op til sit potentiale
Kultur- og Fritidsudvalget på rådhuset får præsenteret den fornyede vision på deres møde den 25. april.
Håbet er, at udvalget vedtager visionen, og afsætter penge på Budget ’19 til at lave en beregning af, hvad de enkelte dele af visionen vil koste at realisere.
Så vil vi stå med en række konkrete projekter, som kan realiseres løbende.
Udviklingen af området kan sagtens ske lidt efter lidt, så længe vi med visionen i hånden er enige om, hvad det endelig mål for Valby Idrætspark er:
Et flagskib på den Københavnske idrætsscene med moderne idrætsfaciliteter til glæde for både områdets lokale borgere og hele København!
Læs hele den fornyede vision for Valby Idrætspark lige her:
Hej! Jeg har læst om vision for Valby Idrætspark! Jeg har bare forslag noget om: Drop renovering af Valby hallen. Jeg har aldrig syntes om den gamle Valby hallen, fordi jeg syntes det er for grimt at se på både indendørs og udefra. Dette bør nedrivning af hallen og bygge et helt nyt arena. Kig ind på http://www.prioritetsernekearena.se – Nordens største multisportarena. Det hedder Prioritet Serneke Arena, som ligger i Göteborg i Sverige. Prioritet Serneke Arena har syv etager af sportsgrene, med alt fra langrend til håndbold og fodbold. Folkeskole og gymnasium med sportsorientering i to etager. Gym, klubværelser, skadeklinik, hotel, mødelokaler, restaurant, bar og caféer. Alt på 45 300 m2 – Velkommen! Jeg er sikker på, at det vil være rigtig godt for Valby Idrætspark blive et samlingssted for bredde- og eliteidræt, og et flagskib for den Københavnske idrætsscene. Jeg kan godt lide type som dette Prioritet Serneke Arena, men det behøver ikke være 45 300 m2, bare mindre eller noget. Valby Stadion: Jeg er bestemt enig i, at det ikke kan bruges til store sportsbegivenheder. Jeg foreslår, at stadionet skal være den type model som Ghelamco Arena (det er KAA Gents hjemmebane) eller Estadio Municipal Butarque (CD Leganes hjemmebane) – Det behøver ikke være større kapacitet, men mellem 9.000-12.000 vil være fint. Det er en store scene i fremtid i møde. Så det er mit bud ?