Festen tager form – få overblikket over Valby Kulturdage her
Det ligger nu fast, hvilke områder i Valby kulturdagene vil indtage den 3. og 4. september, og mange af aktiviteterne er også på plads. Få overblikket her, og se hvor dine aktiviteter kunne passe ind:
Fem afspærrede oplevelseszoner
Valby Kulturdage 2021 afholdes under overskriften ‘spredt i stedet for samlet, småt i stedet for stort‘.
Prognoserne lige nu tyder på, at vi hverken skal tænke på coronapas, mundbind eller forsamlingsloft i starten af september. For at være på den sikre side planlægger vi dog stadig at afspærre de zoner, hvor kulturdagene afholdes, i fald prognoserne ikke holder.
Områderne er:
- Aksel Sandemoses Plads
- Valby Tingsted
- Spinderiet & Porcelænstorvet
- Toftegårds Plads Nord
- Toftegårds Plads Syd
Vi planlægger kulturdage, som vi er sikre på at kunne gennemføre – med mulighed for at åbne hegnene, hvis smitten tillader det i september.
TH. Bar genopstår på Tingstedet
Kulturdagenes centrale musikscene bliver på Valby Tingsted, hvor Nima Alijani fra TH. Bar har fået tilladelse og puljemidler til at styre slagets gang.
Nima er et velkendt ansigt i Valby, og han lover et godt og alsidigt program med både små lokale navne, og lidt større trækplastre.
I år er det dog frem for alt sikkerheden, der er i højsædet.
Ud over et godt musikprogram bliver der også plads til musikbingo og anden hygge, som det kendes fra TH. Bar.
Oplev fremtidens bibliotek og kulturens plads på Toftegårds Plads Syd
I fællesskab med lokale aktører skaber Kultur V fremtidens Toftegårds Plads og bringer det nye bibliotek til live, før det er bygget. Dét, der normalt finder sted inde i Valby Kulturhus, rykker for en dag ud på pladsen.
- CPH FabLab omstøber kasseret plastik til nøgleringe
- Materialecentralen reparerer og upcycler brugte klude
- Keramikværkstedet laver ’raku’, en brændingsteknik, hvor keramik forkulles i mobile ovne – her kan du lave en unik skål eller et krus
- Zone2 tilbyder krea-workshop for børn og barnlige sjæle med genbrugsmaterialer og limpistoler – her kan du skabe dit eget kunstværk
- Valby Bibliotek udstiller bøger (og låner dem ud, naturligvis) på det imaginære bibliotek og præsenterer et udpluk af bibliotekets typiske aktiviteter
- Sammen med Kraftwerket bygger CPH Fablab et udsnit af trappen, der skal lede op til det nye bibliotek. Trappen vil fungere både som tribune og installation
- Valbys egen Repair Café laver et pop-up værksted, hvor du kan få hjælp til at reparere dine ødelagte ting
- En lille scene byder på mindre optrædener – fx en lille koncert eller danseopvisning
På pladsen bliver også plads til gøgl og optrædender, så hvis du har en aktivitet, du tror kan passe ind, så tøv ikke med at tilmelde dig!
Fremtidens Toftegårds Plads er en endags-begivenhed, der foregår lørdag den 4. september.
Børnelopper og foreninger på Toftegårds Plads Nord
På Toftegårds Plads Nord (den eneste, der med rette kan kalde sig Toftegårds Plads) slipper vi Valbys foreninger og små lopper løs.
- Børneloppemarked fredag 16-19 og lørdag 10-14
- ‘Hvad kan jeg gå til i Valby?’ – Valbys foreninger giver smagsprøver på aktiviteter fredag 16-20, lørdag 10-17
Besøg det store børneloppemarked fredag 16-19 og lørdag 10-14 og få et godt kup med hjem.
Hvis dit barn vil sælge lopper på markedet kan du melde dig til lige her:
Der er 35 stande både fredag og lørdag, og tilmelding er først til mølle.
Hvad kan jeg gå til?
Under overskriften ‘Hvad kan jeg gå til i Valby?‘ inviterer vi Valbys foreninger til at byde publikum indenfor og prøve kræfter med deres aktiviteter på Toftegårds Plads.
Kan man f.eks. skyde til måls? Fægte med sværd? Stable kopper? Løfte vægte? Male smukke billeder eller være kreativ med maling? Besøg Toftegårds Plads Nord og få en smagsprøve på aktiviteterne.
Der kan også sagtens kigge et par gøglere frem i løbet af dagene og lave sjov med de fremmødte!
Aksel Sandemoses Plads – hygge, gøgl og kaffe
Den lille plads ved Langgade Station var for første gang en del af Valby Kulturdage i 2020, og det viste sig at være en rigtigt hyggelig plads til aktiviteter.
Vi gentager derfor succesen i år, og byder indenfor til børnehygge, musik og gøgl på den lille plads – og mon ikke Impact Roasters igen byder på kaffe på traditionel vis!
Vi glæder os til hygge på den lille plads igen i år!
Spinderiet & Porcelænstorvet – hygge for børn og voksne
I Spinderiet disker de både fredag og lørdag op med musik, cirkus, banko, lidt krea, gratis slush ice og kage.
På Porcelænstorvet kommer der sandsynligvis igen Tivoli med sjove forlystelser.
Teater V fejrer jubilæum
I Prøvehallen og på Porcelænstorvet kan du sandsynligvis også møde Teater V, der fejrer 15 års jubilæum.
De har fået penge fra Kulturdagepuljen til at fejre det med underholdende kulturelle aktiviteter under kulturdagene. Vi glæder os til at se hvad de finder på!
Tilmeld dig senest 9. august
Hvis du har en idé til en aktivitet, en optræden eller en workshop, som du tænker kunne passe lige ind, så tøv ikke med at tilmelde dig årets kulturdage.
Det gør du lige her:
Hvis du vil søge penge til din aktivitet skal vi have din ansøgning senest den 15. juli:
Følg med på Facebook og via nyhedsbrevet
Du kan følge tæt med i planlægningen af årets Valby Kulturdage – på flere måder.
Følg på kulturdagenes Facebookside, hvor vi op til kulturdagene fortæller mere om programmet og de mange oplevelser:
Skriv dig op til nyhedsbrevet Kulturdage Nyt, hvor vi løbende informerer om tilmelding, puljemidler, program mm:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!