Få klar besked om valg til lokaludvalget – kom til infomøde og julehygge
Kom til julehygge og informationsmøde den 15. december kl. 16-18 og få klar besked om, hvordan din forening kan opstille en kandidat og stemme til det forestående valg til Valby Lokaludvalg.
Vi byder på julehygge og informationer i Café Incita i Valby Kulturhus fra kl. 16-18:
Få klar besked om valgregler og hør hvorfor du skal stille op
På informationsmødet fortæller lokaludvalgets sekretariat meget mere om valgreglerne til det forestående valg til lokaludvalget.
Du møder også nuværende medlemmer af lokaludvalget, der kan fortælle om arbejdet i udvalget og den indflydelse, de har fået af at sidde med ved bordet.
Vi sørger for et hyggehjørne til evt. medbragte børn, hvor der kan spises juleknas, tegnes og bygges med lego.
Få indflydelse på Valbys udvikling – stil op til lokaludvalget
I starten af 2022 skal der vælges nye lokaludvalg i hele København.
Lokaludvalget består af 25 medlemmer, hvoraf de 10 er udpeget af de politiske partier i Borgerrepræsentationen.
De øvrige 15 pladser skal besættes af repræsentanter fra lokale foreninger, bestyrelser, råd og nævn – og indtil den 14. januar kan DIN forening opstille en kandidat til valget!
Hvis din forening udelukkende vil stemme til valget, skal du tilmelde en repræsentant senest den 7. februar.
Valget afholdes digitalt fra den 14. februar.
Læs mere om valget her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!