Få indflydelse på Kulbanekvarterets udvikling – stil op til kvartergruppen
Onsdag den 24. april er der midtvejsvalg til kvartergruppen, der arbejder for Kulbanekvarterets udvikling sammen med Områdefornyelsen. Stil op til valget, eller kom og vær med til at stemme!
Hvis du holder af Kulbanekvarteret, vil arbejde for kvarterets udvikling og være ambassadør for det fælles arbejde i Områdefornyelsen – så er der brug for dig i områdefornyelsens kvartergruppe.
Områdefornyelsen inviterer til midtvejsvalg:
Onsdag den 24. april kl. 17-18.30
Lysboksen på Kulbanevej
Alle er velkomne og der er aktiviteter for børn og foodtruck med gratis mad og is.
Få Kulbanekvarterets projekter helt i mål
Som medlem af kvartergruppen i Kulbanekvarteret skal du arbejde med at få Områdefornyelsens mange projekter godt videre.
- Kulbaneparken
- Trafikforbedringer
- Sociale og kulturelle projekter, som Kulturfest og Ungeparlament
- Tryghedsindsatser
Alle projekter, der har til formål at styrke Kulbanekvarteret og skabe positiv udvikling.
Valgperioden er på 2½ år, og det er sidste gang der er valg til områdefornyelsens kvartergruppe.
Kontakt områdefornyelsen hvis du har spørgsmål
Hvis du vil høre mere om områdefornyelsens projekter, eller om arbejdet i kvartergruppen, så kontakt sekretariatet på kulbanekvarteret@tmf.kk.dk, eller ring til projektchef Siv Raun Andersen på tlf: 2155 5254.
Du kan også følge områdefornyelsens arbejde på Facebook:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!