Få hjælp til dine små reparationer
Torsdag den 14. november sidder de frivillige fiksere fra Valbys reparationsnetværk igen klar i Valby Kulturhus til at hjælpe dig med at reparere ting, der er gået i stykker, men som du gerne vil beholde lidt længere.
Næste åbne Repair Café afholdes:
Torsdag den 14. november kl. 17-19
Valby Kulturhus, 4. sal
Valgårdsvej 4-8
Vi reparerer i fællesskab
Reparationsnetværket består af en gruppe frivillige, der har hænderne skruet godt på indenfor mange discipliner, og får stor fornøjelse af at lære fra sig og hjælpe andre med at reparere deres ødelagte ting.
Der er næsten ingen grænser for hvad de kan hjælpe med at reparere – f.eks. elektronik, tøj, legetøj, computere og støvstugere.
- Alle reparationer foregår i fællesskab – du er altså med til at reparere dine egne ting, og kan lære en masse i processen.
- Alle reparationer er ganske gratis – hvis der er behov for reservedele eller materialer, som ikke er til stede, skal du dog selv stå for at anskaffe dem.
- Netværket forbeholder sig retten til at sige nej til en reparation
Du skal selv medbringe diverse batterier, ledninger, medier til test, brugsanvisninger, ekstra dele eller andet der evt. kan lette reparationen.
Læs mere om reparationsnetværket lige her:
Meld dig ind i netværkets Facebookgruppe hvis du kunne tænke dig at være en del af det semi-faste hold, der hjælper til med reparationer:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!