Få gratis hjælp til dine små reparationer til årets første Repair Café
Torsdag den 11. januar kl. 17-19 sidder de frivillige fiksere klar på 4. sal i Valby Kulturhus til at hjælpe dig med at reparere ting, der er gået i stykker.
I vores månedlige åbne Repair Café sidder en gruppe frivillige fiksere klar til at hjælpe dig med dine små reparationer, så dine ting kan holde lidt længere i stedet for at blive smidt ud.
Netværket består af en gruppe frivillige reparatører med hænderne godt skruet på. De er villige til at give sig i kast med det meste, indenfor elektronik, sytøj, computere og meget mere.
Du hjælper selv med at reparere dine ting, og lærer lidt om, hvordan du selv kan gøre en anden gang. Der er ikke garanti for succes – men fikserne er altid klar på at prøve!
Næste gang du kan medbringe dine ting til åben Repair Café i Valby Kulturhus er:
Torsdag den 11. januar kl. 17-19
Valby Kulturhus, 4. sal
Valgårdsvej 4-8, Valby
Når du ankommer til cafeen tjekker du ind og viser, hvad du har med. Der kan være ventetid på reparationer, men du er velkommen til at hænge ud med en kop kaffe indtil der er en fikser ledig.
Du kan læse mere og stille spørgsmål i netværkets Facebookgruppe:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!