En plads med mange meninger
Valby Lokaludvalg har i samarbejde med Områdefornyelsen Gl. Valby og Valby bladet spurgt 3 lokale borgere om deres mening om eksperimentet på Herman Bangs Plads og om pladsens fremtid. Læs deres syn på sagen her.
Stefan Rasmussen, formand Valby Andelsboligforening
Hvad synes du om eksperimentet på Herman Bangs Plads?
Jeg synes det er på tide, man efter nedlæggelsen af bussernes holdeplads og HT hus overvejer hvad man skal bruge området til. Det har indtil nu været et spændende projekt. Jeg har dog en fornemmelse af, at det ikke er blevet brugt særligt meget. Interessant har det dog været med de forskellige busser med musik o.l.
Har du brugt pladsen denne sommer – og til hvad?
Det har været begrænset, og mest når børnene lige skulle have en svingetur på gyngerne. Resten af familien var inde og høre musik.
Selve bytte containeren og renovationen er ikke blevet benyttet.
Hvad synes du om visionen om at kombinere byrums- og genbrugsfunktioner i et nyt og attraktivt byrum på Herman Bangs Plads?
Jeg ved ikke om man kan tale om attraktiv byrum og genbrugsplads i samme sætning…, men skal ærligt indrømme, at det ikke er mit første valg. Ideen og billederne, hvorledes det arkitektonisk kan se ud er vældig fine, men er meget nervøs for det kommer til at ligne en svinesti i længden.
Visionen er til gengæld ny og absolut en mulighed.
Hvad synes du Herman Bangs Plads i fremtiden skal tilbyde, hvis den skal bidrage til en større livskvalitet for dig?
For mig kunne pladsen tilbyde to ting, en legeplads eller en cafeplads, evt. kombineret. Dvs. et grønt område, med en cafe eller lignende i midten. Eller en større legeplads.
Den kunne også omdannes til en parkeringsplads? Det er billigt, vi mangler pladser…
Der er mange muligheder, og i min verden behøver de ikke nødvendigvis være kæmpe, visionære eller om kostelige, men blot nyttige og pænere end nuværende plads, der vel ikke er blevet berørt de sidste 30 år.
Lene Emborg Hüseynova, borger
Hvad synes du om eksperimentet på Herman Bangs Plads?
Det er super dejligt at Valby har fået et så interessant og anderledes frirum i byen – et frirum hvor alle medborgere kan komme med deres ideer og sjove tiltag til stor nytte for andre borgere. Når jeg cykler forbi, bliver jeg helt glad af at se den lille plet på Valby Langgade, hvor tingene er anderledes. De flotte farver at strik på træerne, malede ”blomsterkummer” og containeren der byder på bytte-bytte-købmand. Ja jeg føler mig næsten hensat til et andet årti. Jeg synes det har været fantastisk at følge med i alle de spændende og anderledes tiltag der har været på Herman Bangs Plads… Og for så mange forskellige aldersgrupper…
Har du brugt pladsen denne sommer – og til hvad?
Jeg har været forbi containeren og havde også planlagt at deltage i det super fantastiske arrangement ”byg med bøger”, men blev desværre forhindret. Jeg har fulgt diverse tiltag på Facebook, som der har været rigtig god info, som nåede ud til os, der måske ikke kommer forbi hver dag.
Hvad synes du om visionen om at kombinere byrums- og genbrugsfunktioner i et nyt og attraktivt byrum på Herman Bangs Plads?
Jeg synes det er en super god ide at kombinere byrums- og genbrugsfunktionen – tiden er jo netop til genbrug i hverdagen… Og jeg synes tiltagene har været rigtig sjove. De samler folk i området på en anderledes måde, og det trænger vi til her i denne del af Valby.
Hvad synes du Herman Bangs Plads i fremtiden skal tilbyde, hvis den skal bidrage til en større livskvalitet for dig?
Jeg håber da at projektet kan fortsætte i noget nær samme stil – bare som et fast inventar i bydelen. Jeg håber også rigtig meget at kunne bruge det mere i fremtiden med min familie og også selv komme med sjove tiltag og arrangementer til pladsen. Jeg synes at det er en super ide, at beboerne i området kan komme med forslag og ideer – og selv være med til at udføre det.
Jeg håber også at containeren kan fortsætte – da den giver alle en god mulighed for at dele og måske arbejde med vores brug-og-smid-væk-mentalitet. Hvad der er nogles skrot kan blive andres slot.
Bjarne Grandt, formand for AB Viadukten
Hvad synes du om eksperimentet på Herman Bangs Plads?
Det er et fint initiativ, der skal arbejdes videre på, man skal måske udvide pladsen med det stykke vej hen mod banen og så anbringe genbrugsfunktionen der
Har du brugt pladsen denne sommer – og til hvad?
Jeg har ikke brugt pladsen, men kan se der nogen aktivitet
Hvad synes du om visionen om at kombinere byrums- og genbrugsfunktioner i et nyt og attraktivt byrum på Herman Bangs Plads?
Det er en fortrindelig ide der absulut skal arbejdes videre på J
Hvad synes du Herman Bangs Plads i fremtiden skal tilbyde, hvis den skal bidrage til en større livskvalitet for dig?
Pladsens udformning kan bidrage til større sikkerhed for beboerne i nærområdet (tryghed)men den må på ingen mådeblive et nyt Tingsted ,derfor er det vigtigt at eventuelle bygninger bliver åbne og ikke som rund lukket amfibiebygning ,der vil der kunne foregå for mange ”lyssky” ting.
Pladsen bør være bemandet i åbningstiden ,det giver mere tryghed, endvidere ville det være en god ide med kontor for lokalpolitiet