Valby Dox nyhed

Dokumentarfilm af international kaliber kommer til Valby

Filmfestivalen CPH:DOX er gået sammen med Valby Kino, Valby Kulturhus og Valby Bibliotek for at skabe VALBY:DOX, der bringer dokumentarfilm og debatarrangementer til Valby fra den 17.-28. marts.

Vi har støttet det nye initiativ, og derfor kan du i Valby opleve film og debat om blandt andet klima, kunstig intelligens og kvindelige forfattere.

Begivenhederne foregår i Valby Kino, i Valby Kulturhus og på Valby Bibliotek. Du finder programmet på Kultur V’s hjemmeside, hvor det opdateres løbende:

Connie Hedegaard taler med Jonathan Safran Foer

Festivalens første event tirsdag den 17. marts er en live-streamet talk med Jonathan Safran Foer, der interviewes af Connie Hedegaard. Foer er en markant stemme indenfor klimadebatten og om lidt aktuel med bogen ’Vi er vejret’.

Live-streaming: Jonathan Safran Foer interviewes af Connie Hedegaard

Samtalen vises på Valby Bibliotek som en live-stream fra Den Sorte Diamant.

Læs mere om begivenheden her:

Historien om plastic i Valby Kulturhus

Dokumentarfilmen ’The Story of Plastic’ udruller den globale plastikinvasion, undersøger de dybere årsager til krisen og påpeger, hvor der er rum til forandring.

Filmen vises torsdag den 26. marts i Valby Kulturhus. Den introduceres af vores miljøgruppe, der efterfølgende faciliterer en dialog om emnet.

The Story of Plastic Valby DOX

Læs mere og tilmeld dig her:

Kom tæt på Tove Ditlevsen i Valby Kino

I den dokumentariske animationsfilm ’Tove i stykker’ kommer vi helt tæt på Tove Ditlevsens liv som digter, iscenesætter, provokatør, hustru, mor, misbruger, rådgiver, realist og menneske.

Filmen vises onsdag den 18. marts i Valby Kino. Køb billetter lige her:

Film og samtale om Margaret Atwood

I dokumentarfilmen ’Margaret Atwood: A word after a word after a word is power’ møder vi den canadiske forfatterinde bag det dystopiske bog- og seriehit ’The Handmaid’s Tale’, hvor tjenestepiger udnyttes som rugemaskiner.

Margaret Atwood

I samarbejde med Den Sorte Diamant livestreames der efter filmen en samtale mellem Bo Green Jensen, en af de danske forfattere og filmkritikere, som er inspireret af Atwood’s forfatterskab og Lise Bach Hansen, der til dagligt leder International Forfatterscene i Den Sorte Diamant.

Køb billletter her:

Se hele programmet for VALBY:DOX på Kultur V’s hjemmeside, hvor det opdateres løbende:

VALBY:DOX er støttet af vores lokalpulje – se hvordan du også kan søge penge til lokale aktiviteter lige her:

3 svar
  1. Lena Abelsen
    Lena Abelsen siger:

    Øverst i denne artikel er et billede af en grønlandsk/arktisk kvinde med en tattoo – men jeg kan ikke finde den dertilhørende film. Er der nogen, der kan være behjælpelig med et link?

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *