Derfor er penge til byrum på Toftegårds Plads vigtigt lige nu
Med Budget ’21 fik Valby de ekstra penge der gør, at det nye Valby Bibliotek på Toftegårds Plads kan blive flot integreret i pladsen. På Budget ’22 beder vi om penge til det omgivende byrum, så det hele kan anlægges samtidig.
Bevillingerne fra Budget ’20 og ’21 dækker anlæggelsen af Valby Bibliotek og området umiddelbart omkring det.
Men der er endnu ikke penge til at udføre det samlede projekt for pladsen, der blev vedtaget med helhedsplanen i 2020:
En bevilling til resten af pladsen vil gøre det muligt at planlægge og udføre den i sammenhæng med biblioteket.
Det er derfor vigtigt, at bevillingen kommer på Budget ’22, så planlægningen kan ske samlet og udføres samtidig med biblioteksbyggeriet.
Frygt for mangel på anlægsmidler er ubegrundet
Et argument, vi har hørt imod at afsætte midlerne til byrummet på Toftegårds Plads er, at kommunens anlægsmåltal, altså hvor meget kommunen må bygge i 2022, ikke tillader at anlægge pladsen.
Men eftersom både pladsen og biblioteket skal projekteres først, vil der ikke kunne gå anlæg i gang i 2022, men tidligst i 2023. Projektet vil dermed ikke belaste anlægsmåltallene i 2022.
Penge til byrummet på Toftegårds Plads er vores andet-højest prioriterede budgetønske til Budget ’22. Se alle vores fem budgetønsker her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!