Valby Bibliotek flytning nyhed

Der skal alligevel ikke være alkoholambulatorium i Rytterskolen

Vi her netop modtaget en orientering om, at der alligevel ikke skal være alkoholambulatorium i den gamle Rytterskole, når Valby Bibliotek flytter til Toftegårds Plads.

Siden vi i 2021 fik besked om, at Rytterskolen skulle bruges til alkoholambulatorium når Valby Bibliotek flyttede lokation, har vi forsøgt at få ændret beslutningen igen.

Både for de fremtidige brugere af et ambulatorium og for bymiljøet i den gamle del af Valby er placeringen meget dårligt valgt – og det har vi gjort socialborgmester Karina Vestergård Madsen og forvaltningen opmærksom på hver gang vi har haft mulighed for det siden.

Møde med socialborgmester Karina Vestergård Madsen ved Rytterskolen, oktober 2022

Vi glæder os meget over, at de nu er kommet på bedre tanker på rådhuset.

Økonomiforvaltningen er netop nu ved at udarbejde en indstilling, der aflyser planerne om, at Specialenheden Forchhammersvej skal flytte til Rytterskolen.

Indstillingen skal i løbet af foråret behandles politisk, og herefter skal den behandles i borgerrepræsentationen den 20. juni 2024. Planerne forventes dermed endeligt aflyst på Borgerrepræsentationens møde den 20. juni.

Dermed er der ikke planer for, hvad bygningerne kan få af funktion når biblioteket rykker ud. Vi vil hurtigst muligt åbne en dialog med Kultur- og Fritidsborgmesteren om hvilke muligheder der er for bygningen, når biblioteket flytter til Toftegårds Plads.

Hvad kunne du tænke dig bygningerne bliver brugt til?

19 svar
  1. Iben Bruun-Aamodt
    Iben Bruun-Aamodt siger:

    Kunne Valby Lokalarkiv være en god aktør at have i det historiske hus? Brønshøj havde i flere år et lokalmuseum i rytterskolen på Brønshøj Torv. Der er fortsat formidling af bydelens of skolens historie, men også plads til at holde et lokale frit, som bydelens foreninger kan leje, f.eks. til kunstudstillinger eller træningshold. Værksteder for kunstneriske håndværk kunne også være en mulighed, er der ikke flere mindre lokaler?

    Svar
  2. Louise Thomsen
    Louise Thomsen siger:

    Rekuteringsvirksomhed hvor socialrådgivere er ansat til at hjælpe unge der har det svært, med at komme ud i arbejde, så de får troen tilbage på sig selv. Jeg er selv socialrådgiver og ville elske at kunne hjælpe unge som er særlig udsatte i at komme ud og kunne yde deres værd så de føler de kan være en del af det “normale samfund”:)

    Svar
  3. Astrid Wulff
    Astrid Wulff siger:

    Der mangler i den grad musik skole tilbud for børn i denne del af Kbh, så en musik skole ville være fantastisk (eks. vis for basis instrumenter, såsom klaver, guitar, fløjte, violin, sang osv.)
    I dag skal jeg som forældre være enten arbejdsløs eller meget priviligeret for at kunne tage tidligt fri for at følge sit barn til musik undervisning på tværs af byen og folkeskolerne har meget begrænsede tilbud på dette felt.

    Svar
  4. Peter Eliot Juhl
    Peter Eliot Juhl siger:

    Der har tidligere været tanker om at sælge den attraktive grund til en privat investor. Rytterskolen er jo ikke fredet.

    Svar
  5. Carolin
    Carolin siger:

    Det vil være et oplagt sted til musik- og teaterskole eller en ungdomsklub med kreativkurser (keramik, dans, teater, fotografi, tegnekursus etc.)
    Ellers kunne det også være fedt med en indendørslegeplads.

    Svar
  6. Tine Davidsen
    Tine Davidsen siger:

    Jeg Syntes den skal bruges til børne kultur. Hvor udvikling af børn og unges kreative evner kommer til udfoldelse. Til at give dem mulighed for at oparbejde selvtillid og selværd
    Som forbyggelse mod angst og mistrivelse.
    Hjælpe forældre til at give deres børn en opbyggen barndom. Hvor de lære om andre sider af livet end den boglige. Hvor følsemæssig intelligens er højsæde.
    Hvor huset står for at udviklingen af det gode børneliv . Hvor der arbejdes med at give børn og deres forældre læring i livstryghed.
    Noget jeg har stor erfaring i og gerne vil være med til at starte.
    Kærligst Tine

    Svar
    • Renee Leon Petersen
      Renee Leon Petersen siger:

      Super ide. Et værested for børn unge voksne og ældre hvor alle føler sig velkomne gerne med en scene samt et værksted hvor man kan udfolde sig.

      Svar
    • Jørn Schmidt
      Jørn Schmidt siger:

      Ja, biblioteket skal blive i Rytterskolen. En ny arkitekttegnet tilbygning i stedet for den halvgamle billige løsning kunne give både den ekstra plads der er brug for samt en anstændig renovering af det fine gamle hus ville blive en perle på denne centrale og historiske beliggenhed. Så slipper vi ældre og alle bydelens børn også for at skulle færdes i det uhyggeligt voldsomt trafikbelastede Toftegårds Plads-kryds. Brug Toftegårds Plads til kultur- og streetsportsområde for unge og til en masse ungdomsboliger.

      Svar
  7. Tina Stjernholm
    Tina Stjernholm siger:

    Jeg har mange ideer til de fantastiske lokaler. Mest drømmer jeg om, at det er galleri for lokale kunstnere, hvor der samtidig kunne være plads til atelier og undervisning. Det ville trække unge kunstnere frem i lyset, og deres stemme ville kunne blive hørt i højere grad.
    Med venlig hilsen Tina Stjernholm

    Svar
    • Renee Leon Petersen
      Renee Leon Petersen siger:

      Det støtter jeg gerne. Jeg ligger vægt på at der bydes velkommen til børn unge voksne og ældre alle skal føle sig velkommen

      Svar
  8. Dorthe Koustrup
    Dorthe Koustrup siger:

    Synes Rytterskolen skal være for de mange, – ikke et specialiseret sted for de få. Et slags kulturhus med plads til alt fra baby-yoga og stole-gymnastik til udstillinger, foredrag, poetry-slam….mulighederne er uendelige.

    Svar
  9. Anne Lise
    Anne Lise siger:

    Jeg synes det er et godt foreslag,men et sted for byens befolkning,i alle aldre,sammenhold og hygge.Måske noget kreativ,noget for mænd f eks.der er rigtig mange mænd,der behov for snak og samvær,en mandeklub eller sådan😊hilsen Annelise

    Svar
  10. Begitta Madelene Blahaut
    Begitta Madelene Blahaut siger:

    BORGERHUS
    Jeg kunne godt tænke mig at Rytterskolen b.la. blev et kunsthus med udstillinger, atelier og malefællesskaber for børn og voksne. Selvom kulturen skal flyttes til Toftegårds plads, er Valby så stor med 75.000 indbyggere, at der må være plads til kulturelle satellitter.

    Svar
  11. Louise
    Louise siger:

    Jeg drømmer om et forsamlingshus, et lokalt samlingspunkt der kan bruges til mange forskellige kulturelle aktiviteter. Gerne med en café og en frodig grøn gård ude foran. 🙂

    Svar
    • Katrine Clausager Rich
      Katrine Clausager Rich siger:

      Hej Begitta,

      Nej, det gør der ikke automatisk, kun hvis nye planer betyder, at der skal laves en ny lokalplan for området.

      Katrine

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *