Cykeloptog for cykelstier på Valby Langgade
Initiativtagerne til et aktuelt projekt om at få cykelstier på Valby Langgade inviterer til fælles børne-cykeloptog tirsdag den 4. juni.
Cykeloptoget skal gøre politikerne opmærksomme på de farlige forhold for cyklister på Valby Langgade, især omkring krydset Valby Langgade/Toftegårds Allé/Søndre Fasanvej.
Programmet for optoget er:
- Kl. 16:15: Deltagere i optoget samles ved Valby Tingsted og gør klar
- Kl. 16:45: Optoget kører en tur op til Gl. Jernbanevej og tilbage igen til Tingstedet
- Kl. 17-17:15: Samling på Tingstedet, med indlæg fra fremmødte politikere
Programmet opdateres løbende i Facebookbegivenheden her:
Et kendt problem – men svært at løse
Vi kender godt til problemet med manglende cykelstier på strækningen, og vi var i sin tid var med til at få Valby Langgade med i cykelstiprioriteringsplanen, som var i høring i 2016.
E løsning på problemet er dog ikke så ligetil. Der skal f.eks. indtænkes hensyn til:
- Indsnævring af vejen, der er meget smal op til krydset Sdr. Fasanvej/Toftegårds Allé
- Parkeringspladser
I 2018 bad vi formelt rådhuset om at sætte penge af til få analyseret, hvordan problemet med manglende cykelstier på Valby Langgade kan løses. Det lykkedes dog ikke at få afsat pengene på Budget ’19.
Vi har netop vedtaget, at fremsætte ønsket igen til forhandlingerne om Budget ’20.
Læs mere om vores arbejde for mere sikkerhed for cyklister på Valby Langgade lige her:
Topfoto: Claus Ib Olsen
Er der faktuelt farlige forhold – eller kun oplevet farlige forhold på den strækning? Er ulykkesfrekvensen undersøgt, hvad er fakta? Vil en cykelsti afhjælpe det eventuelle faremoment? Min personlige oplevelse er at det farligste element er den hyppige tilsidesættelse almindelige færdselsregler, og det hjælper cykelstier ikke på. Fx. oplever jeg ofte at der køres over for rødt i det omtalte lyskryds. Ikke mindst af chauffører på de buslinier, som krydser her. Min største bekymring ved en cykelsti er at den kan ødelægge den fint fungerende plads omkring Tingstedet. Det ville være ærgerligt, hvis det kun sker baseret på oplevet fare ikke reel fare.