Cykeldag på Toften

Søndag den 12. juni fejrer Valby Miljøgruppe Store Cykeldag, med en sjov og inspirerende dag for alle aldre på Toftegårds Plads.

Her kan du afprøve dine evner som cykelmyg på cykellegebanen for børn og vinde sjove præmier,  besøge cykelboder, høre om elcykler og snakke med andre cykelentusiaster. Cyklistforbundet inviterer med til to guidede cykelture i Valby. Cykler og hjelme til børn kan lånes på dagen, så alle børn kan få en vild tur på banen!

Guidede cykelture i Valby

Cyklistforbundet arrangerer to guidede cykelture i Valby, med start på Toftegårds Plads. Den ene bliver en kultur-tur til nogle af Valbys byudviklingsområder, med et oplæg fra Anita Garbers fra Dansk Vandrelaug, der står bag den grå industrirute på Valbyruter.dk.

Den anden tur bliver en natur-tur, der blandt andet tager deltagerne igennem Valbyparken.

Hold øje med Valby Lokaludvalgs hjemmeside www.valbylokaludvalg.kk.dk og Facebookside for præcise afgangstider for cykelturene.

Få en ren cykel

Ren Cykel er en mobil service, der kører rundt i Danmarks gader og stræder til forskellige lokationer, hvor du kan komme og få forkælet din cykel med en række gode tilbud. Den 12. juni er de at finde på Toftegårds Plads fra 10-14, og du skal booke en tid til at renset, strammet og tunet din cykel på rencykel.dk.

Vind præmier på cykellegebanen

På cykellegebanen er der fri leg for børn i alle aldre – du kan låne cykler og hjelme til din tur på banen, og du kan vinde sjove cykelpræmier for at gennemføre banen.

Fakta:

Formålet med Store Cykeldag er at få flere danskere til at cykle. At skabe en dag i kalenderåret, hvor alle med interesse i cyklismen har anledning og mulighed for at motivere flere danskere til at opleve glæden ved at cykle en tur. Hensigten er, at være med til at stoppe nedgangen i cyklingen uden for byerne, og støtte den positive udvikling i cyklingen i de større byer.

Vi håber på at se mange af Valbys cykelentusiaster til en hyggelig dag på Toften!

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *