Skøjter og træer på Toftegårds Plads

Lokaludvalget kommer i den næste tid til at fokusere en del opmærksomhed på Toftegårds Plads. På lokaludvalgets møde den 14. oktober blev det besluttet at afsætte midler til at give aktiviteter omkring skøjtebanen et tiltrængt løft i år. Og Miljøgruppen har valgt at gøre begrønning af Toftegårds Plads til fyrtårnsprojekt i 2015 .

Skøjtebane med skøjteudlejning

Fra 2011-2018 er der hver vinter skøjtebane på Toftegårds Plads. Efter de første år, med sjove aktiviteter og en velbesøgt skøjtering, led skøjtebanen sidste år under manglende skøjteudlejning og for varmt vejr. Kultur Valby og Valby Lokaludvalg gjorde sammen en stor indsats for at få banen til Toftegårds Plads, og går nu igen sammen for at sikre, at banen bliver velbesøgt i år.

Der er indgået aftale med en skøjteudlejer, så det i år bliver muligt at leje skøjter, hvis man ikke selv ejer et sæt. Derudover lægges der vægt på hyggelige aktiviteter og events, og på at gøre pladsen omkring skøjtebanen hyggelig med lys, bænke og beplantning.

Vi vil fokusere på at skabe hyggelige rammer omkring banen. Vi skal ikke prøve at være hverken Kgs. Nytorv eller Frederiksberg, men vi skal skabe vores eget udtryk. Med indbydende rammer og mulighed for at leje skøjter skal det nok blive et tilløbsstykke i år” lover Villy Sørensen, næstformand i Valby Lokaludvalg.

Midlertidig og mobil begrønning

Der lægges vægt på, at de ting, der sættes på pladsen, også kan bruges til sommer og efterfølgende år, så det i det hele taget bliver et løft af Toftegårds Plads. Når skøjtebanen pakker sammen, tager lokaludvalgets miljøgruppe over med midlertidig og mobil begrønning af pladsen.

Vi vil foreslå en midlertidig nyindretning af den tredjedel af pladsen, der ligger op til Vigerslev Allé. Vi vil tage udgangspunkt i, at det netop er en parkeringsplads omgivet af trafik og lave en grøn trafiklegeplads med flytbare træer (i store krukker, så vi ikke skal gennem asfalten), blomsterkasser og bænke.” fortæller Henrik Palsmar, formand for Miljøgruppen

Til at begynde med fokuserer gruppen på at male op på asfalten, prøve at skaffe et lyssignal og udsmykke med så mange mobile træer og grønne installationer, som der er råd til. Gennem de kommende år kan der så indkøbes stadig flere begrønningselementer. Alt skal være flytbart, så det også kan anvendes til at udsmykke skøjtebanen og stilles op i andre formationer, hvis man en gang imellem skal bruge pladsen til andre formål.

En grøn trafiklegeplads vil kunne bruges af børnefamilier, børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner til træning i sikker, grøn færdsel (fod- og pedalkraft) og dermed give dem ærinde på pladsen. Den kan også forskønne området og invitere flere til at opholde sig dér og måske få nye ideer til indretning af hele pladsen.

Og så sker miraklet måske, at Københavns største plads engang bliver grøn og til gavn og glæde for byens borgere!

Zoom ind på vand og vind flotte præmier

Vil du bidrage til at zoome ind på en af verdens smukkeste og mest livsnødvendige ressourcer? Og vil du samidig deltage i en fotokonkurrence, hvor du hver dag kan vinde flotte præmier? Lokaludvalget opfordrer alle Valbyborgere til at tage del i HOFOR’s Waterart.

Vidste du?

  • At du kan spare 12 liter vand for hvert minut, du forkorter længden af dit bad.
  • At du kan spare 30.000 liter vand om året ved at fikse en dryppende hane.
  • At du kan spare 3-6 liter vand ved at bruge toiletspanden i stedet for toilettet til at skylle papirhåndklæder, vatrondeller og lignende ud.
  • At du kan spare 12 liter vand i minuttet ved at skylle grøntsager i en skål frem for under rindende hane.
  • At du kan spare 55 liter vand, hver gang du sparer én tøjvask ved fx at fylde vaskemaskinen hver gang, du vasker tøj.
  • At du kan spare min. 4000 kr. om året ved at reparere et toilet, der løber.

I oktober og november sætter HOFOR fokus på det vand, vi normalt tager for givet. Og du er inviteret til at være med! Slip fantasien løs og tag et foto af vand. Upload dit billede med #waterartcph på Instagram eller på facebook.com/waterartcph – og del det med dine venner.

Hver dag er der præmier til de flotteste fotos og en stor hovedpræmie, når konkurrencen slutter. Deltageren med det foto, der får flest likes, vinder en middag på en god, økologisk restaurant for fire personer.

HOFOR lægger også daglige vandspareråd, som er nemme at følge i en travl hverdag, op på facebooksiden. Konkurrencen løber frem til den 14. november, hvor det bedste foto bliver kåret.

Få gode råd til, hvordan du sparer på vandet og undgår vandspild, og deltag i fotokonkurrencen på: facebook.com/waterartcph

Store energibesparelser med en Bedre Bolig rådgiver

Energistyrelsen lancerede den 13. oktober initiativet Bedre Bolig, som gør det nemmere at tænke energiforbedringer med når du renoverer din bolig. En Bedre Bolig rådgiver kan gennemgå din bolig, og lægge en plan for hvordan du kan spare på energien når du renoverer. Valby Lokaludvalg kan i den forbindelse tilbyde dig en gratis gennemgang, hvis du vil lægge hus til et homeparty.

Drømmer du om et nyt køkken, mere lys, mere plads eller en flot, nypudset facade? Uanset hvilke forbedringer du går og drømmer om, kan det betale sig at tænke energien med, når du renoverer. Med den nye ordning Bedre Bolig er det nemmere at energirenovere din bolig.

Energistyrelsen uddanner og godkender fagfolk som Bedre Bolig rådgivere, som kan hjælpe med rådgivning når du planlægger forbedringer af din bolig. Energibesparelsen som du opnår, kan være med til at betale for dine boligforbedringer.

I ordningen laver den enkelte husejer selv en aftale med en Bedre Bolig rådgiver, om omfanget af rådgivningen og prisen for den. Bedre Bolig certificeringen sikrer, at rådgiveren giver en kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning med energien i fokus.

Sidder du lige med planer om energirenovering af dit hus, kan Valby Lokaludvalg tilbyde en gratis gennemgang af en Bedre Bolig rådgiver, til gengæld for at du lægger hus til et homeparty, hvor en rådgiver kommer ud og fortæller. Du vil få en Bedre Bolig plan gratis, du skal bare være indstillet på efterfølgende at dele din historie med andre.

Er du interesseret i en gratis gennemgang af energiforbedringer, så kontakt Dorte Grastrup-Hansen, miljømedarbejder i Valby Lokaludvalg, på zm5y@okf.kk.dk, eller tlf. 20 33 71 10

 

Vil du være med til at pleje Valbys natur?

Tirsdag den 7. oktober inviterer miljøgruppen i Valby Lokaludvalg alle frivillige, der gerne vil engagere sig i naturplejen i Valby, med på naturplejetur til Sydhavnstippen og Utterslev Mose.

København har mange skønne naturområder, der plejes af engagerede, lokale frivillige. Har du lyst til at være en af dem, har du her chancen for at besøge både Utterslev Mose og Sydhavnstippen og at møde frivillige og fagfolk, der arbejder med naturpleje der eller andre steder i Københavnsområdet. Turen er for dem, der vil gøre en aktiv indsats med naturplejen i Valby.

Turen starter kl. 16.30 på Valby station, og første stop er Sydhavnstippen, også kendt som Tippen, et unikt natur- og kulturområde på Sydhavnens yderste spids. Derfra videre til Langholmen, en unik biotop med en meget artsrig flora, der er en del af Utterslev Mose.  Dagen afsluttes med en sandwich, før turen går med bussen retur til Valby station.

Det er gratis at deltage, og pladserne uddeles efter først-til-mølle, dog vil der blive sikret en vis spredning mellem bydele og organisationer. Tilmelding til miljømedarbejder Dorte Grastrup-Hansen zm5y@okf.kk.dk senest den 2. oktober.

Turen arrangeres af miljømedarbejderne i fem af Københavns Lokaludvalg i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen.

Gang i bytteriet på Smedestræde

Miljøgruppen har adopteret den bytteø, som har stået på Herman Bangs Plads siden Områdefornyelsen Gl. Valby afholdt genbrugsdage i foråret. Bytteøen har været en stor succes med mange daglige brugere, men Områdefornyelsen havde ikke længere ressourcer til at passe den. Møblet er derfor flyttet til på Smedestræde 2, hvor bytteriet kan fortsætte.

 

Bytteøen har været meget populær på Herman Bangs Plads, hvor den har været med til at pege hen imod pladsens fremtid som grønt byrum med integreret nærgenbrugsstation. Projektet opnåede midler på budget ’15, så nu skal der ske nye ting på pladsen. Bytteøen er flyttet til Smedestræde, hvor den er med til at skabe liv på en anden af byens fremtidige udviklingsområder: På Smedestræde 2 er håbet at bygge nyt bibiotek og teaterhus. Projektet opnåede ikke midler på budget’15, men der blev afsat penge til at holde grunden i spil endnu et år, imens nye planer udvikles.

I bytteøen kan man sætte de ting, man ikke bruger, men som ikke fejler noget, så andre kan få glæde af dem, og tage de ting, som man selv lige står og mangler. Bytteøen modtager tøj, dimser, dippedutter, bøger, køkkengrej, porcelæn, nips, og alt andet, bare det er i god stand og andre vil kunne få glæde af det.

Næste gang du rydder op, så tænk over om andre vil kunne få glæde af de ting, som bare står og fylder hos dig, og tag et smut forbi Smedestræde med dem. Måske får du en uventet skat med hjem igen.

Miljøgruppen opfordrer til at alle brugere hjælper til med at holde bytteøen ren og fin, så alle kan få glæde af den.

 

PARK(ing) Day i strålende solskin

Vejret viste sig fra sin gode side, da Miljøgruppen indtog to parkeringspladser foran Irma på Valby Langgade 46-48, og omdannede dem til en hyggelig, grøn park i to timer fredag den 19. september. Det skete som led i den globale begivenhed PARK(ing) Day, hvor parkeringspladser verden over blev begrønnet.

”Hvorfor ser det ikke sådan ud hver dag!”

Det var reaktionen fra de mange forbipasserende da miljøgruppen fra Valby Lokaludvalg fejrede PARK(ing) Day fredag den 19. september. To parkeringspladser  var omdannet til grønt byrum, og over 150 mennesker lagde vejen forbi til en snak om trafik, grønne byrum, cykelstier, og mange andre sager, der optog dem. Miljøgruppen bød på kaffe og kage, og Irma bød på et glas juice til de mange besøgende.

De besøgende kunne også blive opdateret på andre af Lokaludvalgets projekter. I lyset af de netop overståede budgetforhandlinger ville folk gerne høre om bibliotek+teatersal på Smedestræde, som ikke kom på budget ’15, og Herman Bangs Plads, som der blev penge til på budget ’15.


PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin
PARK(ing) Day i strålende solskin

 

Park(ing) day er en international begivenhed, der startede i 2005 i San Fransisco, og siden har vokset sig rigtig stort. I 2011 optalte organisationen bag over 900 installationer i mere end 160 byer, spredt over seks kontinenter. Formålet med dagen er at åbne floks øjne for andre måder at bruge byen på, og fremme diskussionen om nødvendigheden af grundlæggende ændringer i byens indretning.

Se flere Parking Day installationer på Instagram

PARK(ing) Day 19. september

I anledning af den verdensomspændende PARK(ing) Day fredag den 19. september indtager Miljøgruppen to parkeringspladser foran den store Irma på Valby Langgade 46-48 fra kl. 15-17. Pladserne omdannes til et midlertidigt grønt byrum, og forbipasserende bliver budt på kaffe og kage og en snak om trafik, forurening og begrønning i Valby

Park(ing) day er en international begivenhed, der startede i 2005 i San Fransisco, og siden har vokset sig rigtig stort. I 2011 optalte organisationen bag over 900 installationer i mere end 160 byer, spredt over seks kontinenter. Formålet med dagen er at åbne floks øjne for andre måder at bruge byen på, og fremme diskussionen om nødvendigheden af grundlæggende ændringer i byens indretning.

Med Parking Day vil vi rejse diskussionen om den måde vi har indrettet vores byer – de strategier, der har ført til trængsel og luftforurening verden over, er ikke bæredygtig. Ved at lave et midlertidigt grønt byrum på et sted, der normalt er reserveret til biler, viser vi, at selv midlertidige projekter kan forbedre kvaliteten af byen, og vise at den kan bruges på en anden måde.” siger Dorte Grastrup-Hansen, miljømedarbejder fra Valby Lokaludvalg.

Mød Miljøgruppen fredag den 19/9 fra 15-17 foran Irma på Valby Langgade 46-48.

Naturens Dag 14. september

Lokaludvalget bidrager til Naturens Dag den 14. september med et stort arrangement ved Naturlegepladsen i Valbyparken. Vi går på sanketur med foreningen Byhøst og finder spiselige bær og frugter i Valbyparken, du kan prøve at slå med le sammen med Habitats og vi gentager succesen med at finde insektfælder og se på insekter under lup. Der vil være naturformidling og smagsprøver for både børn og voksne.

Program for dagen:

Kl. 10-11.30: Byhøst fortæller om at sanke i naturen, og byder på smagsprøver af hvad man kan finde i den vilde natur

Kl. 11.30-12.30: Byhøst inviterer til sanketur i Valbyparken – find spiselig bær og frugter

Kl. 10-13: Høslæt i Valbyparkens Vild med Vilje-område. Vær med til at slå græsset med le, og lær at bygge et høslæt

Kl. 10.30 og 12: Gå med Lars G. Hansen på insekttur i Valbyparken

Kl. 10-13: Lav fine blomsterkort med Ida Leisner.

Det hele foregår i Valbyparken ved Naturlegepladsen, Hammelstrupvej.

Vel mødt!

Valby deler frugten på økologisk marked den 13. september

Der er økologisk marked på Tingstedet lørdag den 13. september fra 10-14. Markedet byder som sædvanlig på masser af god stemning, hyggelig musik og lækre varer. På årets sidste økologiske markedsdag sætter Miljøgruppen fokus på madspild – både det, der går til spilde i valbyborgernes egne haver, og det, som går til spilde i supermarkedskæderne.

Under overskriften ”Valby Deler Frugten” inviterer miljøgruppen alle haveejere med mere frugt end de kan spise til at melde sig og få besøg af et hold plukkere lørdag den 13. september. Er man på den anden side haveløs valbyborger, der gerne vil have del i den lækre overskudsfrugt, kan man melde sig på plukkerholdet. Kl. 10.30 mødes tilmeldte plukkere på Valby Tingsted, og går fra Tingstedet ud i de tilmeldte haver. Frugten tages med tilbage til Tingstedet, hvor den uddeles til frugthungrende Valbyborgere.

For at melde dig til som enten haveejer eller frugtplukker, skriv til Peter Juul fra miljøgruppen på p.s.juul@gmail.com, eller ring på tlf. 24 80 33 39.

ReGastro kommer til markedet, og laver en pop-up restaurant. Kom og smag hvordan ReGastro har forvandlet overskudsvarer, der på fejlagtig vis var på vej til affaldscontaineren, til lækre sensommer-supper og friskpresset juice. Samtidigt vil de lave forskellige slags lækre juice bl.a. af den frugt som bliver samlet i Valby-deler-frugten eventen.

Poul Banks gæster markedet med sin særlige jazzede folk-blues, krydrede med fin melodiøs og indbydende pop-sensibilitet.

Derudover byder markedet på stader med økologisk børnetøj fra Organic Designs, frugt og grønt fra Lærkevang, Bakkegården og ECOKbh, Sofie Clausagers økologiske dukker, helsekost fra Helsepoteket og meget mere.

Vel mødt til sæsonens sidste økologiske marked!

Valby deler frugten 13. september

Er du haveejer med mere frugt end du kan spise? Eller er du haveløs, men vil gerne nyde godt af efterårets frugter? Så tilmeld dig eventen “Valby Deler Frugten” lørdag den 13. september.

I september har miljøgruppen fokus på madspild. Du kan være med til at dele overskudsfrugten i Valby lørdag den 13. september kl. 10.30-12.

Du kan tilmelde dig som enten haveejer eller som plukker. Plukkere mødes på Valby Tingsted, og går derfra ud og plukker i tilmeldte haver. Al frugt bliver efterfølgende fordelt på Valby Tingsted. Vil du tilmelde dig som enten haveejer eller plukker, så skriv til Peter Juul fra miljøgruppen på p.s.juul@gmail.com, eller ring på tlf. 24803339.