Giv dit bud på fremtidens kulturdage og vind biografbilletter

Lokaludvalget har igangsat en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække både borgernes, foreningernes og forretningslivets behov og ideer til Valby Kulturdage i fremtiden.Besvar spørgeskemaet her og deltag i lodtrækningen om 5*2 billetter til Valby Kino.

2014 blev et fint, men temmelig vådt år for kulturdagene. Og selv om det var et ganske succesfyldt år, men mange tilmeldte foreninger og gode navne på scenen, begyndte snakken hurtigt i krogene, om det er på tide, at der sker noget nyt med kulturdagene. En evaluering, først i styregruppen og siden i Valby Lokaludvalg, har indtil videre vist, at der er mange ideer til hvilke nye retninger Valby Kulturdage kunne tage.

Datoerne for Valby Kulturdage 2015 er fastlagt til den 4. og 5. september – men udover datoen er der ikke noget, der ligger fast. En spørgeskemaundersøgelse skal afdække både borgernes, foreningernes og forretningslivets behov og ideer til Valby Kulturdage i fremtiden, og resultaterne tages med til et stormøde i november, hvor fremtiden for kulturdagene skal diskuteres.

Vi prøver at lægge ’plejer’ i graven og ser på kulturdagene med helt friske øjne. Vi kan mærke et behov, både fra borgernes, foreningernes og de handlendes side, for at undersøge, om vi får nok ud af kulturdagene som de er nu, eller de skal tænkes helt om” fortæller Dorthe Eren, udvalgssekretær for Valby Lokaludvalg og medlem af styregruppen for Valby Kulturdage.

Spørgeskemaet kan findes på Valby Lokaludvalgs hjemmeside og på Facebook, og det vil blive delt flittigt over de næste tre uger, for at få så mange besvarelser som muligt – både fra dem der deltog og dem der ikke deltog i 2014. Skemaet tager kun ti minutter at besvare, og blandt svarene trækkes der lod om fem gange 2 gavekort til Valby Kino.

Oplevelser i Valby til Kulturnatten 2014

Fredag den 10. oktober er der Kulturnat i hele København. I Valby kan du finde en række unikke oplevelser, når Vandkulturhuset og Hotel- og Restaurantskolen slår dørene op. Carlsberg kan også byde på spændende begivenheder, blandt andet i Boxland, som snart flytter til Grønttorvet.

Valby Vandkulturhus:

I Valby Vandkulturhus kan du komme og få en jungleinspireret svømmeoplevelse. Her vil junglens grotte, det stejle vandfald og ikke mindst den stærke strøm fyldt med ”farlige” luftdyr bidrage hertil. Til de mere rolige vil der være mulighed for en omgang AquaPunkt, Saunagus & en spændende guidet rundvisning under anlægget.

Vandkulturhuset holder åbent fra 18-23, og tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere på kulturnattens hjemmeside.

Hotel- og Restaurantskolen:

Lækker mad uden madspild

På Hotel- og Restaurantskolen kan du lære at lave mad ud fra principperne om sundhed, økologi og bæredygtighed – det vil sige med fokus på de gode råvarer og på at udnytte råvarerne 100 %, og dermed undgå madspild.
Du har mulighed for at komme i køkkenet med Hotel- og Restaurantskolens kokkeelever og tilberede en lækker menu lavet med de bedste økologiske råvarer. Menuen står på økologisk kylling, hvor alt fra kyllingen bruges – lige fra kødet til skroget. Tilbehøret vælges ud fra årstidens danske råvarer og vil bl.a. bestå af jordskokker, æbler og persille.
Efter madlavningen nydes maden sammen i Hotel- og Restaurantskolens køkkener, og hele herligheden skylles ned sammen med drikkevarer, der passer til menuen.

Pris for aftenen: 175 kr.  Læs mere på kulturnattens hjemmeside. 

En spændende og usædvanlig spiseoplevelse

Hotel- og Restuarantskolens science elever vil denne aften imponere med spiseoplevelser, som er lidt ud over det sædvanlige – serveringer, der er fuldtræffere på niveau med det bedste fra Noma og Geranium, såvel som mærkværdigheder, der leder tankerne i retninger, du aldrig selv havde tænkt. Eleverne spænder ben for dine smagsløg og udfordrer dine øjne.

Maden og drikkevarerne der vil blive serveret denne aften er resultatet af kokke- og tjenerelevernes arbejde med et bogprojekt, som har løbet over 10 uger. Eleverne har arbejdet med lækre råvarer fra Friuli-regionen / Pula, der ligger i Italien og Kroatien og som er et gammelt romersk område med spændende råvarer – her indgår bl.a. trøfler, tørrede skinker, oste, fisk og skaldyr, olivenolie, Grappa, vine og en masse andre lækkerier.

Som prikken over i’et på aftenen får du også et eksemplar af den nye kogebog med hjem, så du selv kan prøve kræfter med nogle af opskrifterne.

Pris for arrangementet: 250 kr., inklusiv kogebog.

Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby. Læs mere på kulturnattens hjemmeside 

Kultur-BOX 2014:

BOXLAND er en 4000m2 containerby, med bl.a. bazar/loppemarked,café,strandbar og spisehus, der på andet år fungerer som midlertidig byrumsinstallation i Carlsberg Byen. Hele området har åbent, i anledning af Kulturnatten, der samtidig afslutter sæsonen 2014 med et brag. Der vil i løbet af aftenen være live-musik, asfalt-bal, events og underholdning, kunstudstillinger/-installationer og diverse andre, muntre aktiviteter. Tag turen forbi, og se hvad der venter Grønttorvet, når BOXLAND rykker ud af Carlsberg og til Valby.

BOXLAND, Bryggernes Plads 3, 1799 København V. Åbent fra 18-23, læs mere på kulturnattens hjemmeside.

Husk, at alle oplevelser på Kulturnatten kræver kulturpas, der kan købes blandt andet i 7-eleven.

Uhyggen slippes løs i Valby

Fredag den 31. oktober slippes uhyggen løs i Valby, med en stor Halloween fest for store og små, for både den hyggelige uhygge og det rigtig uhyggelige! Festen starter på Valby Tingsted og slutter i Valby Kino med et gys på det store lærred. Du kan være med og bidrage til, at Valby får startet en (u)hyggelig Halloween tradition.

Halloween er en aften, hvor alt er tilladt. Man kan gå ud og være en anden end den man er, og slippe sit indre monster løs. Og så er det en efterårsfest, og en af de sidste muligheder for at samles om noget stort, inden det bliver for koldt og mørkt. Lokaludvalget vil gerne være med til at starte en tradition for, at det også i Valby bliver en kæmpe fejring af alt, der er skævt og uhyggeligt.

Fejringen er delt i to.

  • Tingstedet kl. 16-18: Den hyggelige uhygge hersker, og børnene kan blive malet, skære græskar, og lege på et festligt oppyntet Tingsted, hvor der også vil være teater og mad og drikke. Kl. ca. 17.30, når alle er malet og klar, går de forsamlede i optog gennem Valby, hvor der er afslutning og efterfølgende (u)hyggelig film i Valby Kino.
  • Tingstedet kl. 20-22: Når alle de søde børn er kommet godt hjem i seng, indtager de rigtig monstre Valby! Alle inviteres til at slippe deres indre monster løs, og Tingstedet er samlingspunkt for alle Valbys zombier, troldmænd, orger, hekse, spøgelser, vampyrer og hvad der ellers kan krybe og gå. Bliver du let skræmt anbefales det at blive inden døre…

 

Efter at have gået og skræmt livet af hele Valby ender aftenen i Valby Kino, hvor også monstre og zombier kan blive rystet godt og grundigt af aftenens sene gyserfilm.

Alle, der er glade for en fest og et godt gys, inviteres til at bidrage til festen. Vil du lave lyslanterner, der lyser optoget op? Vil du male hele Valbys børneflok til uhyggelige monstre og vampyrer? Vil du være heksen, der står midt på Tingstedet og brygger en giftig suppe? Vil du pynte Tingstedet klar til fest? Eller vil du være zombien, der skjuler sig bag gadelampen og skræmmer sagesløse forbipasserende?

Alle ideer og bidrag er velkomne, så vi kan få en rigtig uhyggelig hyggelig aften i Valby. Vil du være med som frivillig, så tilmeld dig til Rikke Weischelfeldt på BT59@tmf.kk.dk.

Halloween arrangeres af Valby Lokaludvalg i samarbejde med Valby Handels- og Cityforening, kvartermanager Rikke Weischelfeldt, Valby Kino og Kultur Valby.

Vinderne af #elskditvalby

Lokaludvalget udpegede på sit møde tirsdag den 9/9 vinderne af Instagram-konkurrencen #elskditvalby. Der var over 350 billeder med tagget, hvoraf 20 billeder var udvalgt til afsteming. Afstemningen endte med to billeder på en delt 1. plads med 11 stemmer hver, og en andenplads med 10 stemmer.

Vinderbillederne var taget af brugerne hyben_beck, zachariasmadsen og thomasrockstar. De har hver vundet et gavekort til et af Spinderiets spisesteder.


Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby

 

Øvrige billeder i afstemningen:

 

Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby
Vinderne af #elskditvalby

 

 

 

 

 

Lokaludvalget på Valby Kulturdage

Fredag den 29. og lørdag den 30. august rammer Valby Kulturdage byen. Valby Lokaludvalg har i år både aktiviteter i teltet på Valby Langgade ved Tingstedet og på Smedestræde 2. Hele programmet kan hentes som app til din telefon på www.valbykulturdage.dk.

Smedestræde 2

Miljøgruppen indtager grunden ved Smedestræde 2 med en masse miljøaktiviteter:

Fredag: 

  • 16-18: Mød Miljøgruppen i Valby og hør om alle de spændende projekter
  • 17-17.30: Planteevent: Der plantes humleplanter i den nye plantekasse på Smedestræde.

Lørdag: 

  • 11-15: FRØ workshop. Creative Roots giver inspiration og viden om at tørre frø. Læs mere her
  • 11-13: SAFT workshop med Signe Voltelen med løbende deltagelse. Drik din have. Læs mere her
  • 13-15: SALT worshop med Signe Voltelen med løbende deltagelse. Lav dit eget kryddersalt. Læs mere her

Tingstedet

I teltet ved Tingstedet på Valby Langgade kan du både fredag og lørdag høre om aktuelle sager og deltage i debatter og diskussioner.

Fredag:

  • Kl. 17: Præsentation af planerne Ny Valby – det fremtidige Grønttorv og præsentation af vinderforslag i konkurrencen “Between industry and City” – læse mere om konkurrencen og projektet her.
  • Kl. 17.30: Udflugt til Smedestræde – se aktiviteterne på Smedestræde og  hør om projekt Nyt Bibliotek og Teaterhus. Afgang fra Tingstedet efter et kort oplæg af Henrik Palsmar. Læs mere om projektet her

Lørdag:

  • Kl. 10: Utrygge steder i Valby – Hjælp Lokaludvalget med at sætte spot på nogle utrygge steder i Valby. Kort oplæg og debat.
  • Kl. 11: Udflugt til Smedestræde – se aktiviteterne på Smedestræde og  hør om projekt Nyt Bibliotek og Teaterhus. Afgang fra Tingstedet efter kort oplæg af Henrik Palsmar
  • Kl. 12: Valby Idrætspark – Præsentation af lokalplanforslaget og visionerne v/Jan Barslev
  • Kl. 13:  Udflugt til Smedestræde – se aktiviteterne på Smedestræde og  hør om projekt Nyt Bibliotek og Teaterhus. Afgang fra Tingstedet efter kort oplæg af Henrik Palsmar
  • Kl. 14: Grønttorvet – Brian Abildgaard, direktør Ny Valby A/S, fortæller om planerne for Ny Valby – det fremtidige Grønttorv

 

Læs hele programmet på valbykulturdage.dk, hvor du også kan hente Valby Kulturdages app med din smartphone.

Vi glæder os til at se jer på Valby Langgade!

 

Valby Kulturdage – nu også på mobilen

Det længe ventede program for Valby Kulturdage er nu landet. Som et nyt tiltag har Valby Lokaludvalg udviklet et elektronisk program, der kan hentes til din mobiltelefon og fungere som en app. På den måde har du hele tiden et fuldt opdateret program lige ved dine fingerspidser. App’en hentes med din mobil på valbykulturdage.dk.

På app’en kan du få det fulde overblik over aktiviteterne på Valby Kulturdage. Programmet opdateres løbende, så du kan med det samme se ændringer i forhold til det trykte program.

Se for eksempel hvornår der er miljø-workshops på Smedestræde, hvornår der går musik på i Spinderiet, og hvor og hvornår du kan finde de sjove aktiviteter for børn. Læs mere om de optrædende på scenen ved Annexstræde, og om hvornår du kan deltage i debatter og rundvisninger i Lokaludvalgets telt ved Tingstedet.

Har du selv en aktivitet under kulturdagene, som skal med i programmet, så send en mail med oplysninger om tid, sted og indhold sammen med et billede til valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

 

Inspiration til Valby Kulturdage

Sommerferien går på hæld, og nu skal alle brikkerne for Valby Kulturdage 2014 til at falde på plads. Vi har modtaget mange tilmeldinger fra bydelens foreninger, men der må gerne komme endnu flere på banen. Derfor afholder vi et inspirationsmøde onsdag den 13. august kl. 17 i Valby Kulturhus for alle interesserede foreninger.

På kulturdagene er der frit spil for, om man som forening vil bemande et telt, eller om man vil skabe liv og sjov i gaden. Det er ikke tanken, at alle tilmeldte foreninger skal have en stand, som de skal bemande i flere dage. Man kan også sagtens bidrage med en aktivitet i gaden, der skaber liv og opmærksomhed i et par timer. Jo mere liv der bliver i gaden, jo sjovere bliver kulturdagene for alle. Tidligere år har foreninger blandt andet bidraget med live rollespil, capoeira opvisning, skakturnering og mange andre ting.

Rammerne for kulturdagene er velkendte: Skolegade og Valby Langgade bliver lukket for trafik. I enden ved Annexstræde bliver der spillet op til fest både fredag og lørdag fra kulturdagenes scene. Gaden bliver fyldt med telte, hvor bydelens foreninger og handelsliv tilbyder sig. I enden ved Gl. Jernbanevej bliver der indrettet et aktivitetsområde for børn.

Onsdag den 13. august kl. 17 afholder Valby Lokaludvalg en inspirationsaften for de foreninger, der gerne vil deltage i kulturdagene, men er usikre på hvad de skal bidrage med. Tilmeldte foreninger er også velkomne til at deltage, og få nye ideer til hvordan de kan skabe opmærksomhed om netop deres tilbud til Valbyborgerne.

Tilmelding til mødet er ikke nødvendig.

Læs mere om kulturdagene her eller på facebook. Hvis du vil tilmelde din forening til kulturdagene, så skriv til valbylokaludvalg@gmail.com.

 

#ELSKDITVALBY

Hjælp os med at indfange den helt særlige Valby-stemning på et billede på Instagram med tagget #elskditvalby, og bliv del af en udstilling under Valby Kulturdage. Spinderiet udlodder en hyggelig aften i byen til tre bedste billeder.   

Har du et bud på hvorfor er det noget helt særligt at bo i Valby? Kan du ind imellem blive indfanget af en helt særlig stemning, og tænke – det her, det er Valby! Næste gang det sker, så prøv at indfange øjeblikket på et billede. Læg det på Instagram, tagget med #elskditvalby – så er du med til at skabe et billede af Valby anno 2014.

Billederne skal sammen give et varieret og frisk bud på, hvordan det føles at bo og færdes i Valby anno 2014. Lokaludvalget udstiller løbende billederne på sin hjemmeside og facebook. De bedste skud indgår i en udstilling under Valby Kulturdage, der opdateres efterhånden som billederne tikker ind. På Lokaludvalgsmøde den 9. september udvælges tre vindere, der på original vis har indfanget en stemning af Valby.

Konkurrencen løber fra den 4.-30. august. Vinderne udvælges af Valby Lokaludvalg den 9. september.

For at deltage i konkurrencen skal du:

–          Downloade Instagram til din telefon

–          Indfange dit bud på den helt særlige valbystemning på et billede

–          Læg billedet på Instagram med tagget #elskditvalby

Vinderne får et gavekort til et af Spinderiets spisesteder til en værdi af 500 kr.

OBS: Billeder vil blive vist på Valby Lokaludvalgs hjemmeside og facebook og udstillet under Valby Kulturdage. Brugernavn vil være synligt.

Mangler du planer for weekenden?

Valby bugner af aktiviteter denne weekend, så der er ingen undskyldning for at sidde derhjemme og kede sig. Weekenden byder både på Kulturhavn 2014, 75 års jubilæum og rosenkåring i Valbyparken, og gratis gadeteater på Smedestræde. Oven i købet har de gode meterologer fra DMI lovet glimrende sommervejr.

Kulturhavn 2014 løber af stablen fra 1.-3. august, og er for første gang med deltagelse af Valby. Både fredag, lørdag og søndag kan du hoppe på Valbybåden fra Sluseholmen havnebad, og se Valby fra vandsiden på en 1½ times guidet sejltur. Der er selvfølgelig også masse af andre aktiviteter under Kulturhavn, se hele programmet her.

Søndag den 3. august fejrer Valbyparken 75 års jubilæum, og Rosenhaven bliver 50. Det fejres med jubilæumsfest fra kl. 11-17. Publikum er b.la. inviteret til at deltage i kåringen af årets dejligste rose i kategorierne røde, gule og hvide roser. Bolværket og Aberte står for den musikalske underholdning. Se hele dagens program her.

Søndag den 3. byder også på gratis gadeteater på Smedestræde 2, når Campingteatret igen lægger vejen forbi med forestilling Amigos. Amigos er en komedie om kærlighed og intriger blandt venner, hvor meget man egentlig lytter til sine venner og hvordan man kan være sig selv og samtidigt give plads til andre. Forestillingen er uden ord, og byder på klovnerier og optrædende hunde. Den anbefales fra 4 år, og spiller kl. 13 i pavillonen på Smedestræde 2. Læs mere på Campingteatrets hjemmeside.

Vi håber alle får en herlig Valby-weekend!

Æblepressen er stjålet

Valby Lokaludvalg kan desværre ikke tilbyde lån af æblepresse i den næste tid, da den er blevet stjålet imens den har været udlånt. Det er vi rigtig kede af så tæt på sæsonen, og vi håber vi kan finde en løsning, så vi snart igen kan udlåne en presse.