Smedestræde byggeplads flyttes nyhed

Byggepladsen til botilbud på Smedestræde er flyttet til Asta Nielsen Stræde

På grund af kloakarbejde til det nye botilbud på Smedestræde er byggepladsen flyttet til Asta Nielsen Stræde i resten af anlægsperioden frem til forår 2024.

Byggeriet på Smedestræde 2 er kommet langt, og entreprenøren er i gang med at opmure udvendige facader med røde tegl. Indvendigt er der støbt gulve med første lag beton, og etablering af ventilation, vand og kloakforsyninger er i gang.

Byggepladsen er flyttet ud af gården og ind på Asta Nielsen Stræde

Kloakarbejder har været i gang i nogen tid, og nu er der blevet tid til at få tilknyttet kloakledninger til fællesledninger og vandforsyninger.

Kloakledninger på grunden er en kompliceret opgave på et lille grundareal. Entreprenøren har derfor været nødt til at rykke byggepladsen ud af gården for at få plads til at udføre kloakering og forsyningsarbejder, for herefter at komme i gang med terræn- og landskabsarbejder.

Den eneste mulighed var at flytte byggepladsen til Asta Nielsen Stræde.

 

2023-08-28_Byggepladsplan Smedestræde Asta Nielsen Stræde

Byggepladsplan for Smedestræde 2

 

Når forsyninger er etableret påbegyndes terrænarbejder.

Nyt botilbud klar til indflytning i foråret 2024

Socialforvaltningen forventer stadig, at byggeriet står klar til indflytning den 1. april 2024.

Smedestræde illustration første spadestik

Visualisering m grøn forplads

De nye ungdomsboliger skal bruges af Socialforvaltningen som et træningstilbud til 23 unge med udviklingshandicap, der har brug for støtte i det daglige. Det kan for eksempel være til at lave mad, købe ind og gøre rent.

Boligerne udlejes i op til fem år af gangen, hvorefter beboerne enten skal flytte til egen bolig, hvis de er blevet selvhjulpne, eller til et andet, mere permanent botilbud.

De bor i dag i utidssvarende boliger i Sydhavnen, og glæder sig til at flytte til nyt.

I stueetagen ud mod Valby Langgade skal der indrettes en lille butik, hvor borgere med handicap kan sælge varer. Herudover kan der sælges kaffe, kage og sodavand.

Følg med i den videre proces i dette og andre projekter i Valby ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev, der udkommer 3-4 gange om måneden:

Du er også altid velkommen til at skrive til os med dine spørgsmål om dette og andre projekter på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *