Byd naturen indenfor i haven, og gør en stor forskel for storbyens smådyr og insekter
Lær hvordan du kan gøre din storbyhave til hjem for et væld af summende insekter, livlige småfugle og puslende pindsvin, når miljøgruppen inviterer til gratis foredrag i Valby Kulturhus.
Naturen er trængt, og din invitation til smådyr og insekter kan gøre en stor forskel for biodiversiteten – ikke mindst hvis du kan inspirere dine naboer til at være med.
Derfor inviterer miljøgruppen til foredragsaften med biolog Rikke Milbak
onsdag d. 23. maj kl. 19.00 – 21.00
Kaffestuen hos café MÆT i Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4-8
Tilmeld dig til miljømedarbejder Asger Gad lige her:
Lær om simple praktiske tiltag og byg en bolig til vilde bier
Rikke Milbak præsenterer os for de vigtigste principper for en naturrig have. Det er simple og helt praktiske tiltag, som alle haveejere kan inspireres af.
I pausen er der mulighed for at få en mere indgående snak med Rikke, samle en lille bolig til vilde bier, se litteratur eller hente vejledninger og blomsterfrø til at tage med hjem.
Foredragsaftenen er arrangeret af Valby Miljøgruppe. Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe og lidt kage.
Tilmeld dig på Facebook eller pr. mail til miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@okf.kk.dk
Læs mere om miljøgruppens arbejde for et grønnere Valby lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!