Bliv bedre til at undgå madspild med tre gode vaner
I gennemsnit smider vi københavnere 42 kg. mad ud om året – hver! Vil du være med til at ændre det tal, kan du melde dig til online-forløbet ‘Mad uden spild’, der lærer dig, hvordan du kan nedbringe dit madspild med op til 28%.
Forløbet er udviklet af Teknik- og Miljøforvaltningen, og har været åbent for tilmeldinger siden januar i år. Over 600 københavnere har allerede taget imod tilbudet. Forvaltningen håber dog, at de kan nå at få endnu flere igennem inden året er gået.
På otte uger lærer du tre nye vaner
De tre vaner, som forløbet hjælper dig med til at opbygge, er:
- Lær at vurdere, om maden er for gammel
- Skab overblik, og lav en ”Skal spises snart” hylde i køleskabet
- Kig i køleskabet, og planlæg aftensmaden dagen før
Som hjælp til at få vanerne godt ind under huden får du i løbet af de otte uger:
- Et fysisk brev med posten, der indeholder tre redskaber, som guider til de tre gode vaner med mindre madspild
- E-mails med brugbar viden om madspild, gode råd til hvordan du bruger redskaberne og en evaluering af din egen indsats under forløbet
- Løbende sms’er, der hjælper med at træffe de mest madvenlige beslutninger i hverdagen
Tilmeld dig ’Mad – uden – spild’ lige her:
Læs mere om kampagnen lige her:
Vi håber du vil deltage, da kampen mod madspild også er noget der optager vores miljøgruppe – læs mere om deres arbejde lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!