Borgernes Tid Valby Lokaludvalg november nyhed

Besøg os og se hvordan vi arbejder tirsdag den 12. november

Vil du have et indblik i hvordan vi arbejder, kan du komme på besøg når vi holder møde næste gang i Valby Kulturhus den 12. november. Du kan få ordet under første punkt: Borgernes Tid.

På vores faste møder behandler vi lokale sager, tager beslutninger om høringssvar, uddeler penge til lokale projekter fra Lokalpuljen, planlægger borgerinddragelse og meget mere.

Næste gang vi mødes er:

Tirsdag den 12. november kl. 18.30

Valby Kulturhus, 5. sal 

Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby

De første tyve minutter er dine

De første tyve minutter er afsat til dig: I borgernes tid fra kl. 18.30-18.50 kan du få ordet, f.eks. for at:

  • Fremlægge en sag for udvalget 
  • Kommentere et punkt på dagsordenen 
  • Fortælle om et projekt 
  • Uddybe en ansøgning til Lokalpuljen

Eller hvad du ellers har på hjerte om Valby og lokaludvalgets arbejde.

Du er også altid velkommen til at overvære mødet som tilhører – du har dog ikke taleret efter borgernes tid.

Hvis du vil have ordet skal du møde op kl. 18.30. Giv også gerne besked på forhånd på valbylokaludvalg@okf.kk.dk, hvis du regner med at komme.

Du kan finde dagsordenen for mødet på Københavns Kommunes hjemmeside fra torsdag den 7. november, sidst på dagen:

Hvad kan du bruge os til?

Lokaludvalgets 23 medlemmer har tæt kontakt til det lokale foreningsliv, et stærkt netværk i Valby, og så er medlemmerne ofte i direkte kontakt med politikerne i Borgerrepræsentationen og Københavns Kommunes forvaltninger.

Udvalget kan derfor komme med ideer til at arbejde videre med konkrete projekter, hjælpe dig til at finde samarbejdspartnere, eller tage lokale sager op i kommunen.

Læs meget mere om hvordan lokaludvalget er organiseret lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *