Banedanmark renoverer broen ved Valby Station fra juni – august

Fra juni til august renoverer Banedanmark broen, der fører Toftegårds Allé over over S-banen og fjernbanen i Valby. Kørebanerne indsnævres til to spor, et i hver retning, imens arbejdet står på.

Broen over S-banen og fjernbanen ved Valby Station er nedslidt og trænger til fornyelse. Banedanmark starter til juni med at renovere broens underside, hvorefter de i 2025 vil renovere oversiden af broen.

Banedanmark oplyser, at mens arbejdet står på, er det nødvendigt at indsnævre kørebanerne på broen til to kørebaner (én i nordgående og én i sydgående retning).

Projektet, hvor broens underside renoveres, begynder i juni og afsluttes i august 2024. Arbejdet starter med at nedbryde den gamle beton, hvorefter undersiden repareres med ny beton.

Arbejdet foregår i døgndrift, for at sikre, at naboer og trafikanter kun generes i en kort periode. Det vil i perioder være støjende og støvende – særligt når Banedanmark skal nedbryde beton, bore i betonen og efterfølgende reparere den.

Banedanmark beklager de gener, arbejdet vil have, og gør hvad de kan for at mindske dem.

Nærmeste naboer til arbejdet har fået direkte besked.

Foto: Jakob Laursen, danskejernbaner.dk

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *