Ambitiøse planer for Kulbanekvarteret
Tirsdag den 3. maj mødte godt 60 borgere op på Lykkebo skole til en præsentation af det første samlede udkast til kvarterplanen for Kulbanekvarteret og til valg af Områdefornyelsens kvartergruppe.
Områdefornyelsen Kulbanekvarteret har gennem de sidste fire måneder har fantastisk mange gode og værdifulde samtaler med beboere, brugere og interessenter om udviklingen af Kulbanekvarteret og Kulbaneparken.
Tirsdag den 3. maj præsenterede Områdefornyelsen så udkastet til kvarterplanen – og inviterede samtidig til valg af den kvartergruppe, som skal være med til at sikre, at projekter og aktiviteter afspejler kvarterets ønsker og behov bedst muligt. Det blev en aften i højt humør – over både kvarterplanen og valget til kvartergruppen.
Lokaludvalget har to af pladserne i kvartergruppen. De besættes af Ejner Jensen og Michael Fjeldsøe. Derudover har Valby Miljøgruppe en plads, som besættes af Henrik Palsmar.
Der er afsat 30 mio. kr. til at gøre Kulbanekvarteret til et levende sted med mødesteder og aktiviteter. Udviklingen skal ske i tæt samarbejde med alle dem der bor, bruger og har deres hverdag i området.
Nu finpudser sekretariatet Kvarterplanen, så den er klar til politisk behandling, som forventes afsluttet inden udgangen af 2016. Når planen er godkendt, bliver der løbende nedsat projektgrupper bestående af beboere, brugere og aktører i området, som skal detaljere og udvikle projekterne i Kvarterplanen.
Følg med i projektet på Områdefornyelsens Facebookside
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!