Ambitiøs byfornyelse på Gl. Jernbanevej

Lokaludvalget har netop afgivet høringssvar til tillæg 1 til lokalplan 132. Den meget sigende titel på høringen dækker over det ambitiøse projekt ‘Living in Light’ – en energirigtig byfornyelse af en bygning fra 1800-tallet på Gl. Jernbanevej 4-6.

Lokaludvalget har behandlet høringen, og imens svaret er overordnet positivt, opfordrer udvalget til at huske sammenhængen med udviklingen på Gl. Jernbanevej i øvrigt.

Et hus udenpå huset

Tillægget til lokalplanen skal muliggøre projektet Living in Light – et vidtgående renoveringskoncept for bevaringsværdige bygninger og boliger. Konceptet har fokus på, at bringe førindustrielle byggerier op til en standard, der opfylder nutidige krav til boliger, uden at ændre på arkitekturens udtryk eller de bevaringsværdige dele af byggerierne.

Projektet vil lade facaden ud mod gaden skal stå uberørt, så det ikke bryder med resten af arkitekturen. Til gengæld tilføres bygningen en slags kappe bag på og hen over huset. Kappen udgør en ekstra femte etage oven på den eksisterende bygning, og danner en udvidelse ned over bygningens bagparti.

På den måde udvides bygningens bagfacade med to meters nybyggeri, der sammenkobles med den eksisterende bygning. Tilbygningen til lejlighederne udføres i glas, og det skulle medføre en reduktion i kilowatt pr. år på omkring 70 %.

Visionært projekt – men sørg for sammenhæng 

Valby Lokaludvalg ser meget positivt på projektets ide om på en gang at energioptimere og forbedre boligkvaliteten i et førindustrielt byggeri. Det er meget tilfredsstillende, at det arkitektoniske udtryk i den traditionelle murede facade mod vejen bevares, mens den ny klimaskærm opføres på gårdsiden og her også bidrager til begrønning og forskønnelse.

Den nye tagetage fremstår dog meget tung, massiv og fantasiløs i forhold til den oprindelige facades figur- og farvespil.

Skråt overfor bygningen, på hjørnet af Gl. Jernbanevej og Valby Kirkevej, medfører et nybyggeri en stærk forøgelse af bygningsmassen på vejen, samtidig med at en betydelig mængde bynatur i den gamle villahave forsvinder. De to projekter tilsammen vil gøre oplevelsen af Gl. Jernbanevej mørkere og mere ’stenbro’agtig. Valby Lokaludvalg opfordrer til, at man forsøger at lette udtrykket i den nye tagetage, evt. i form af begrønning.

Herudover glæder Lokaludvalget sig over projektet, hvis ideer vil kunne danne forbillede for energi- og kvalitetsforbedringer overalt i byernes ældre boligmasse.

Hvis nabohøringen forløber gnidningsfrit, bliver første spadestik til byggeriet taget tidligt forår 2017. Den forventede byggetid er omkring et år.

Projektet er i høring indtil den 31. oktober. Du kan indsende dit eget høringssvar på Københavns Kommunes høringsportal blivhoert.kk.dk:

 

8 svar
  1. John breiner
    John breiner siger:

    Det simpelthen dumhed. Lokaludvalg jo ikke orgere. Bare se jeres projekt med gaden parkering puha. Cykelforhold overvejende ved hønsebroen dårlige p forhold. Ingen hygge bare en gennemgangs gade. I skal skamme jer bruge kr på noget som så dårligt. Så der den med huserer revet ned og der bliver bygget en total grim klods for velhavere. Nu i så igang med at syntes det en god ide med nr 2-4 i skulle smides ud. I har ingen indsigt i vores gade. Total galt m. Efter min mening skulle stå skoleret overfor os borgeredet pinligt hvad i bruger vores skat kr til skam jer. John breiner

    Svar
    • Dorthe dse@okf.kk.dk
      Dorthe dse@okf.kk.dk siger:

      Lokaludvalgets medlemmer er alle enten bosat i Valby eller er aktive i foreninger i Valby. MVH Dorthe, Sekretariatet

      Svar
  2. John breiner
    John breiner siger:

    Total ukorrekt men hvor er i ude i byen jeg bor her og seer aldrig nogen el kender nogen dee ved hvem i er og laver med vores skattekroner. Syntes i skulle droppes og lade Kbh kommune styre det

    Svar
    • Katrine Clausager Rich
      Katrine Clausager Rich siger:

      Hej John,
      I dag holder vi juletræstænding på Tingstedet fra kl 15, for alle Valbys borgere. Du og alle du kender er velkomne:-)

      Mvh Katrine, sekretariatet

      Svar
  3. Dennis König
    Dennis König siger:

    Jeg håber at John deltog i juletræstændingen. Jeg er sikker på at det var hyggeligt og at det er noget, der samler lokalbefolkningen, er der ingen tvivl om. 🙂

    Jeg synes i øvrigt at det er et fantastisk tænkt projekt og endnu mere fantastisk at der bakkes op planmæssigt.

    Mange hilsner
    Dennis König

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *