Der blev alligevel penge til fodboldbane i Kulbaneparken
Skuffelsen var til at tage og føle på, da der ikke blev afsat penge til en foldboldbane i Kulbaneparken på Budget ’18. Men nu har Kultur- og Fritidsudvalget alligevel fundet penge til at begynde planlægningen!
Ny bane som erstatning for den gamle
Rikken boldklub havde set frem til en ny fodboldbane som erstatning for den, der blev fjernet da anlægget af Ringstedbanen begyndte. Skuffelsen var derfor stor, da der ikke var en bevilling til at starte arbejdet efter forhandlingerne om Budget ’18.
Men i sidste uge fandt Kultur- og Fritidsudvalget alligevel 600.000 kr. til planlægning af en 8-mands fodboldbane på Kulbanevej. Pengene skal bruges til at undersøge, hvordan en bane kan anlægges på tunneldækket og i forhold til nabobebyggelser og stier.
Midlerne er givet med en forventning om, at der til marts næste år på overførselssagen bevilliges penge til anlæg af fodboldbanen.
En park med plads til fællesskab og bevægelse
Kulbaneparken skal anlægges ovenpå den overdækkede del af Ringstedbanen, der skærer sig igennem de to boligområder Vigerslev Vænge og Hornemanns Vænge i Kulbanekvarteret. Udvikling og anlæggelse af parken er en af Områdefornyelsen vigtigste opgaver over de næste år.
Du kan læse mere om planerne for parken i Områdefornyelsens kvarterplan:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!