Netværksmøde om virksomhedspraktik

Torsdag den 4. august mødes Valbys erhvervsnetværk – bæredygtig bundlinje – igen i Café Mæt kl. 8-9.45. Denne gang for at lære mere om virksomhedspraktik og andre støttede ansættelser.

Støttede ansættelser

Enkelte fra netværket har erfaring med at tage folk ind i virksomhedspraktik og løntilskud, og for at dele den viden, er det blevet overskriften for første netværksmøde efter sommerferien.

David Gullberg, virksomhedskonsulent i Københavns Erhvervshus, holder et oplæg om mulighederne for at ansætte folk i såkaldt støttede ansættelser, og herefter er der god tid til spørgsmål, debat og videndeling om emnet.

Inspiration og sparring

Der vil som vanlig også være god tid til at netværke virksomhederne imellem, og medlemmerne deler viden om aktuelle projekter. Så kom og bliv inspireret og del dine ideer med de andre virksomheder. Husk at invitere en gæst med, for eksempel din nabo-butik eller en anden virksomhed i dit netværk.

Om netværket 

Valbys erhvervsnetværk – bæredygtig bundlinje – er netværket, hvor virksomheder mødes på tværs af brancher. Netværket drives af Valby Miljøgruppe i Valby Lokaludvalg, og mødes fast hveranden måned hos Café Mæt i Valby Kulturhus. Mødets emner bestemmes af de deltagende virksomheder fra gang til gang.

Virksomheder deler viden, giver gode råd videre, og nye muligheder for samarbejder åbner sig ofte. Netværket er åbent for alle virksomheder, butikker og brancher.

Tilmelding til mødet senest tirsdag den 2. august til Katrine Clausager Rich på cn23@okf.kk.dk.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *