På miljø-sightseen i Valby
20 valbyborgere i alle aldre trodsede onsdag d. 18. juni det halvdårlige vejr og tog på cykeltur rundt i Valby. Formålet med turen var at hente inspiration til bydelsplanens miljø-tema. Borgerne kom højt til vejrs idet turen blandt andet gik til taget af Valby Skole hvor medarbejdere fra Grøn Valby fremviste skolens solcelleanlæg. Efter cykelturen blev der grillet ved naturlegepladsen i Valby Parken hvor de fremmødte samtidig havde mulighed for at komme med input til hvordan Valbys allerede stærke miljøprofil kan skærpes gennem den kommende bydelsplan.