Roser til Valby Moves

Jeg tror, at vi var et af de bedste indslag i hele Copenhagen Moves-kampagnen, udtaler Per Stærk. Han begrunder sin udtalelse med, at over tyve lokale foreninger var aktive i afviklingen af et flot program og Per skønner, at der var ca. 1500 mennesker samlet fra fredag til søndag som kiggede med på opvisningsbanen.

Vigtigst af alt var, at børnene og de unge straks kastede sig over streetbanerne, var med i zone 2s tegnestue.

Danseworkshop, karateopvisning, campoeria, hinkebane, håndbold og airtrack og og rulleskøjter tog kegler.

Foreningerne har allerede indskrevet nye medlemmer i deres klubber. Det er jo i sig selv en succes.

Min egen floorballforening fik eksempelvis 4 nye medlemmer , udtaler Per Stærk. Valby Moves var en prøve på det nye idrætsnetværk i Valby og det holdt hele vejen igennem. Vi ved godt, at vi er lillebror i det store kulturdagsarrangement, men vi gør det igen til næste år, og det tager naturligvis sin tid at skabe en tradition som denne.” siger Per Stærk.

Flot finale – med borgmesteren støtte!

Den store finale med akrobatisk unicykel opvisning efterfulgt af squaredance og ikke mindst Valbyspils afslutning med flere hundrede balloner , der fløj til vejrs var et smukt punktum. Et punktum som også blev overværet af Københavns Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev som kiggede, forbi søndag og gav en kommentar og sin støtteerklæring til Valby Moves foran de fremmødte publikummer.

Hele arrangementet blev afviklet efter planen, fortæller udvalgssekretær Mads Faber. Nu skal vi lige evaluere, hvad vi kan gøre for, at det bliver en endnu større succes til næste år. En stor ros til de frivillige, som hjalp med til at gøre det til nogle festlige dage. Til næste år er målet at få endnu flere foreninger med, flere til at kigge forbi, og på egen krop prøve idrættens i Valby eller opleve iscenesættelsen af Valbys idrætsliv.