Kom til valgmøde i Spinderiet
Onsdag d. 7. september indtager lokale folketingskandidater Spinderiet. Her kan du møde kandidaterne i øjenhøjde og hvordan de vil repræsentere Valby hvis de får chancen på Borgen. Det er Valby Lokaludvag, der er initiativtager til arrangementet.
Forslaget om at afholde et valgarrangement for lokale kandidater blev oprindeligt stillet som et medlemsforslag af Rasmus Ole Hansen, der er medlem af Valby Lokaludvalg for partiet Venstre. “Valby Lokaludvalg har besluttet at give valbyborgerne mulighed for at møde de lokale folketingskandidater fra alle de politiske partier, der er opstillingsberettigede til ´Folketinget. Borgerne skal have mulighed for at få at vide hvad de enkelte kandidater vil bidrage med hvis de bliver valgt ind.” siger Rasmus Ole Hansen om baggrunden for arrangementet.
Fra kl. 17 vil der være paneldebat hvor Lokaludvalget vil bede kandidaterne tage stilling til en række temaer der er centrale for Valby. Herunder ikke mindst forslaget om betalingsring, der som bekendt kan få store konsekvenser for Valby. Borgerne vil naturligvis også få mulighed for at stille spørgsmål direkte til kandidaterne.
Se annoncen for arrangementet her