Valbys cyklister får cykelplejeplads
Der er godt nyt til alle cyklister i Valby. Nu kan du ganske gratis pusle om din cykel på den nye cykelplejeplads hos Statoil på Valby Langgade 119.
Om cykelplejepladserne
På cykelpladserne er der cykelpumpe med kompressor, mulighed for vask (spand og børste) samt ophæng til cykel, så den er i en god arbejdshøjde. Desuden kan man låne en cykelplejekasse i butikken med cykelolie, dækjern, umbraconøgle, osv. Cykelplejepladsen er indrettet, så den kan bruges til både almindelige cykler og mountainbikes.
Noget af det mest almindelige cykeltilbehør som cykellygter, cykelpumper og lappegrej kan købes inde i butikken.
Hvor er der cykelplejepladser i København?
Du kan ordne din cykel på 5 Statoil-stationer i København:
- Valby Langgade 119, 2500 Valby
- Sydhavns Plads 10, 2450 København SV
- H.C. Ørstedsvej 25-27, 1879 Frederiksberg C
- Godthåbsvej 144, 2000 Frederiksberg C
- Kongevejen 205, 2830 Virum
Yderligere information
Valby Lokaludvalg arbejder for at forbedre forholdene for cyklister i Valby i tråd med Københavns Kommunes cykelstrategi. Vil du vide mere om den nye cykelplejeplads, kan du kontakte:
- Tina Unger, Valby Lokaludvalg/Københavns kommune, tlf. 20 33 71 10
- Per Brinch, Statoil Fuel & Retail, tlf. 33 42 42 27