Vellykket seminar
De indledende manøvrer til Bydelsplan 2012 blev foretaget, da Valby Lokaludvalg lørdag samledes til et opstarts-seminar. På seminaret skulle lokaludvalget blive enige om den overordnede arbejdsgang for bydelsplanen samt påbegynde at udvælge de enkelte projekter, som bydelsplanen i sidste ende skal udgøres af.
Det var en meget konstruktiv og udbytterig dag, mange emner blev vendt og drejet, og ved dagens afslutning var grundlaget lagt. Sekretariatet kan nu arbejde videre med de overordnede linjer, og på næste lokaludvalgsmøde vil der blive udpeget arbejdsgrupper og tovholdere.
En bydelsplan er en lokal plan indenfor rammerne af kommuneplanen. Bydelsplan 2012 kommer således til at indeholde og beskrive en række projekter, der får direkte indflydelse på Valbys fremtidige udseende.
Læs mere om Bydelsplan 2012 ved at følge menuen under Temaer, eller klik på dette link.