Rotteevent på Valby Tingssted
Torsdag d. 4. Oktober kl. 14-18 afholder Københavns Kommunes skadedyrsområde en rotteevent på Valby Tingsted. Dette er et af mange tiltag i forbindelse med KBH:2015, som er en hensigtserklæring om, at København skal være en rotteproblemfri by i 2015.
I forbindelsen med eventen kan borgerne få information om, hvad Skadedyrsområdet gør ved rotteproblemerne i kommunen, og om de muligheder der findes for f.eks. at rottesikre en ejendom, en baggård eller et hus. Der vil blive fremvist rotteforebyggende produkter som f.eks. rottespærre, som bruges til at få bugt med rotter i ejendomme og huse, for at rette fokus på mod de løsninger der findes.