“Kone med Hunde” på Tingstedet?

En gruppe kunstinteresserede valbyborgere er tæt på at kunne realisere drømmen om at opstille “Kone med hunde”, af billedhugger Hanne Varming, på Tingstedet. Valby Lokaludvalg behandler forslaget på dets møde i december. Hanne Varming havde i mange år værksted på Mosedalsvej, lige overfor Tingstedet, og har altid hentet inspiration til sit arbejde iblandt de mennesker og skæbner hun så i gadebilledet. “Konen med hundene” siges, at være inspireret af en person hun netop så omkring Tingstedet. Københavns Kommune beandler netop nu en ansøgning om opstilling af skulpturen. Som led i denne proces er Valby Lokaludvalg blevet bedt om at udtale sig om forslaget. Lokaludvalget behandler sagen på dets møde i december. Har du en mening om forslaget er du velkommen til at henvende dig til lokaludvalgets sekretariat ved at kommentere på dette opslag eller ved at sende en mail på valbylokaludvalg@okf.kk.dk . Vi skal have din kommentar senest d. 4. december.