Se programmet for Valby Kulturdage 4. og 5. september

Byvandringer, zombier, klovne, teater, musik, byvandringer, loppemarked, debatter og meget mere – Valby Kulturdage nærmer sig med hastige skridt, og programmet bugner allerede af oplevelser i Valby den 4. og 5. september. Følg med på valbykulturdage.dk, hvor programmet opdateres løbende.

Planlægningen har været i gang i lang tid, men nu er brikkerne begyndt at falde på plads for årets kulturdage den 4. og 5. september. Valby Langgade afspærres fra Annexstræde til Søndre Fasanvej, og Skolegade afspærres også.

Området

Skolegade indrettes kulturdagenes børneområde, hvor der er legeredskaber og aktiviteter for børn i alle aldre. Tingstedet bliver kulturdagenes markedsplads, hvor man kan gå på jagt efter gode tilbud. Her opstilles også et stort telt, hvor der afholdes små koncerter, debatter, prisuddelinger og meget andet. Spinderiet byder på akustisk musik og en masse sjov for børnene. På Valby Langgade kan man møde kunst, musik, teater, klovne, zombier og andet godtfolk. Smedestræde bliver centrum for miljø-aktiviteter. Og ved Gadekæret er der spændende begivenheder på scenen. Både den 4. og 5. september kan du deltage i forskellige byvandringer, og blive klogere på den bydel, du bor i.

Program 

valbykulturdage.dk kan du hente Valby Kulturdages app, og følge med i hvad der er på programmet. Der kommer løbende begivenheder til, og med app’en har du altid et opdateret program lige ved fingerspidserne. App’en indeholder også et kort, så du kan orientere dig i området.

Tilmelding

Det er ikke for sent hvis du eller din forening også skal være med til kulturdagene – skriv til valbylokaludvalg@gmail.com for at melde dig til. Læs mere om tilmelding her.