International dag i Akacieparken søndag den 23. august
Så er det igen blevet tid til Akacieparkens årlige sommerfest. Bestyrelsen og Helhedsplanen ‘Rum for Liv’ byder indenfor til en dag i naboskabens og mangfoldighedens tegn søndag den 23. august fra 12-17 i Rosenhaven i midten af Akacieparken på Carl TH. Dreyes vej.
Dagen byder på boder med mad og drikke til fornuftige priser. Musikken
sørger salsaorkesteret Los CuBraz og DJ’en Kojo for.
Børnene kan deltage i skralde-OL og rollespil med Zone2 og få malet deres ansigter, og der vil være en workshop, hvor affald bliver forvandlet til kunst.
Helhedsplanen “Rum for liv” holder også åbent hus, hvor medarbejderne
vil fortælle om deres aktiviteter.
Vel mødt til en hyggelig dag i Akacieparken.