Hvordan skal idrætslivet i Valby styrkes?
I oktober 2015 afholdt Kultur- og Idrætsudvalget en workshop om, hvordan idrætslivet i Valby kan styrkes. På baggrund af den ligger der nu et udkast til en idrætsstrategi for Valby, som alle kan kommentere indtil den 29. januar.
Workshoppen i Valby Kulturhus var velbesøgt af mange grene af den frivillige idræt, repræsentanter fra Københavns Kommune, interesseorganisationer mm. Ud over en livlig aften, hvor der blev dannet nye kontakter og udvidet netværk, blev resultatet af mødet et udkast til en strategi for udvikling af Valbys idrætsliv, der lægger vægt på fire fokuspunkter:
- Sportslig udvikling
- Frivillighed
- Faciliteter
- Økonomiske udfordringer
For hvert område er der opstillet mål og aktiviteter, som lokaludvalget vil støtte op om.
Strategien sendes nu i høring blandt Valby borgere, foreninger mm, fra den 15. -29. januar. Herefter samles op på de indkomne kommentarer, og strategien godkendes endeligt på lokaludvalgets møde den 9. februar.
Og herefter starter arbejdet med at udvikle Valbys idrætsliv!
Hent udkast til idrætsstrategi 2016-2018. Kommentarer til strategien indsendes til cn23@okf.kk.dk senest fredag den 29. januar.