Poppelstykket i fokus: Tak for engageret dialog om nyt lokalplanforslag
Der var godt fremmøde og fin dialog om forslaget til udvikling af Poppelstykket med byggeri af boliger, hotel og serviceerhverv i syv etager, da vi holdt borgermøde den 21. februar.
Omkring 25 borgere var samlet en onsdag aften i Valby Kulturhus for at høre mere om de kommende planer for Poppelstykket, som er i offentlig høring frem til den 7. marts.
Syv etager med boliger, serviceerhverv og grønne byrum
Peter Høiriis fra Teknik- og Miljøforvaltningen gennemgik først lokalplanforslagets elementer.
Lokalplanforslaget for Poppelstykket II præsenterer en vision for områdets udvikling, der kombinerer boliger og serviceerhverv for at skabe et levende bymiljø nær København Syd.
Planen omfatter 16.560 m² nyt byggeri med boliger, serviceerhverv og offentligt tilgængelige byrum.
Teknik- og Miljøforvaltningen fremhævede planens fokus på bæredygtighed, herunder krav om 25 % almene boliger, begrænset parkering på grund af nærheden til offentlig transport og grønne arealer for at fremme biodiversitet.
Infrastrukturelle forbedringer er også en væsentlig del af planen, især en opgradering af Følager og Poppelstykket, som omfatter fortove, cykelstier, og beplantning.
Bygningsdesignet vægter facader i tegl og planer om alsidige boligtyper, fra familieboliger med opholdsaltaner til ungdomsboliger med franske eller spanske altaner. Byggeriets højde og form afsejler områdets skala og karakter, for at skabe en visuel forbindelse mellem de nye strukturer og det eksisterende bymiljø.
Læs mere om lokalplanforslaget her:
Bygherren A Place To præsenterede projektets vision med visualiseringer, der illustrerer bygningernes arkitektoniske kvalitet og integrationen af grønne rum.
De fremhævede bl.a. facader i mursten og café på hjørnet ved Følager, det grønne hævede gårdrum og det grønne areal på hjørnet ved Poppelstykket og en café i stueetagen ud mod dette areal.
Debatten på mødet
Mødedeltagerne udtrykte bekymringer og stillede især spørgsmål vedrørende parkeringsløsninger, byggeriets højde og integration med det omkringliggende miljø.
Diversitet i boligformer var også en tungtvejende emne. Bygherren ønsker at opføre ungdomsboliger, der udlejes til studerende, mens flere mødedeltagere gerne så en bredere diversitet i beboere, med f.eks. flere ældre beboere.
Bygherren oplyste, at byggeriets andel af almene boliger giver mulighed for mere diversitet.
Husk den store sammenhæng i området og gør byggeriet mindre massivt
Vi havde forud for borgermødet skrevet vores synspunkter i et høringssvar, der er blevet suppleret med pointer fremkommet på borgermødet.
Vi er b.la. betænkelige ved bygningens størrelse og massive fremtræden. Vi ønsker os mere variation i højden og i facaden.
Der i forvejen mange ungdomsboliger i området, og at de er svære at betale for studerende. Vi ønsker derfor, at kommunen gør brug af den nye mulighed i planloven til at stille krav om, at studieboliger udlejes til studerende.
Læs hele vores høringssvar her:
Indsend høringssvar senest 7. marts
Hvis du vil have dine synspunkter med i planprocessen er det nu, du skal til tasterne.
Til og med den 7. marts kan du indsende dit høringssvar til lokalplanforslaget, der vil indgå i den politiske proces.
Se materialet og send dit høringssvar her:
Vi opfordrer alle borgere til at engagere sig i lokalplanprocessen ved at indsende høringssvar. Det er din chance for at påvirke, hvordan dit lokalområde udvikler sig.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!