Adgang til Peter Bangs Vej spærret i Kristi Himmelfartsferien

Som en del af helhedsgenopretningen på Peter Bangs Vej skal der i Kristi Himmelfartsferien lægges nyt asfalt i krydset Peter Bangs Vej – Ålekistevej. Det betyder asfaltarbejde i døgndrift og spærring af adgangen til Peter Bangs Vej.

Trafikken bliver opretholdt på Ålholmvej – Ålekistevej, men det bliver nødvendigt af spærre for trafikken til og fra de øvrige veje herunder adgangen til Peter Bangs Vej.

For at genere trafikken mindst muligt bliver arbejdet udført i Kristi Himmelfartsferien torsdag d. 18. maj – søndag d. 21. maj.

Arbejdet udføres i 2 etaper. Inden der udlægges nyt asfalt, skal der fjernes ca. 7 cm af den gamle asfalt. Dette sker ved fræsning. For at minimere afspærringstiden bliver der arbejdet i hele døgnet.

Forvaltningen beklager de trafik- og støjgener, der måtte forekomme.

Adgang fra Roskildevej opretholdes

Inden asfaltarbejdet i krydset vil entreprenøren have afsluttet sine arbejder mellem Roskildevej og Havecentret. Der vil derfor blive åbnet for offentlig trafik på denne strækning.

Det vil således være muligt at køre til Havecentret og alle ejendomme på Peter Bangs Vej fra Roskildevej.

Efter Kristi Himmelfartsdagsferien vil der igen blive lukket op for trafik til Peter Bangs Vej fra Ålekistevej – Ålholmvej mv.

Helhedsgenopretning fortsætter til og med november

Helhedsgenopretningen på Peter Bangs Vej mellem Roskildevej og Ålekistevej har været i gang siden 20. marts, og indebærer, at alle infrastrukturelementer på en vejstrækningen renoveres fra facade til facade på én gang.

På Peter Bangs Vej renoveres vejafvandingen (vejbrønde og stikledninger), kantsten omsættes, og der lægges nyt asfalt/fliser på kørebane, cykelsti og fortov.

Arbejdet med kørebane, cykelsti og fortov forventes afsluttet i november 2023. Det vil i hele perioden (20. marts – november) ikke være muligt at køre mod nord ad Peter Bangs Vej.

Cykelstien mod Damhussøen er ikke omfattet af genopretningen.

Forvaltningen beklager de gener, som helhedsgenopretningen medfører, og bestræber sig på at planlægge arbejdet, så den samlede genepåvirkning bliver mindst mulig.

Har du spørgsmål, kan du henvende dig på mail til vejgenopretning@kk.dk:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *