Kom til indvielsen af den ny-renoverede dyrelegeplads Dyren søndag den 15. januar
Dyrelegepladsen har fået et løft med b.la. nyt hegn og trædæk, nye klatre- og legeredskaber og en stor bålplads, hvor der til indvielsen den 15. januar skal ristes skumfiduser. Kig forbi og hyg med!
Hvis du har bevæget dig rundt i Folehavekvarteret de sidst måneder har du måske lagt mærke til gravemaskiner, brolæggere og tømrere på dyrelegepladsen Dyren.
Snart er håndværkerne færdige, og Områdefornyelsen Folehavekvarteret inviterer til indvielse:
Søndag d. 15. januar kl. 12-14
Dyren v/ Vinhaven 4 i Folehavekvarteret
Til indvielsen kan du:
- Opleve hvordan Dyren med nyt legende træhegn og en finurlig indgang inviterer brugere og besøgende indenfor
- Slippe børnene fri i det nye legeområde og prøv de nye hængekøjer
- Bevæge dig rundt på det nye trædæk, som bl.a. guider dig ind i gede- og grisefolden
Til indvielsen kan du og børnene riste skumfiduser på den nye bålplads og få gratis varm suppe, kakao og blåbærmuffin.
Der uddeles også 200 emaljekopper med det fineste Dyren tryk på.
Med til indvielsen er samarbejdsgruppen fra Områdefornyelsen Folehavekvarteret, som har været med helt inde i maskinrummet, og arkitekterne fra NOAA Achitects, som har tegnet projektet sammen med klubbørn, personale og beboere.
Se også begivenheden på Facebook:
Læs mere om renoveringen af dyrelegepladsen her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!