Vær med til at gøre plantekasserne på Toftegårds Plads forårsklar
Vores miljøgruppe inviterer hermed alle interesserede til at være med til at gøre plantekasserne på Toftegårds Plads forårsklar mandag d. 28. marts kl. 12-15.
På dagen kan du nyde det spirende forår, få lidt jord under neglene, og få en sludder med nogle af de aktive i Valbys miljøgruppe.
Haveerfaring er ikke en nødvendighed.
Medbring gerne:
- Egne haveredskaber og handsker – vi har lidt redskaber men sikkert ikke nok
- Evt. egnede planter, stiklinger, løg og spirer, spørg gerne på forhånd hvis du er i tvivl om egnetheden.
- Evt. Hjemmebag / kage etc. Miljøgruppen giver en kop kaffe eller 5 : -)
Miljøgruppe-nysgerrige, familie, børn, hunde og naboer etc. er meget velkomne.
Skriv gerne til vores miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk hvis du regner med at komme:
Grøn og levende Toftegårds Plads
Vores miljøgruppe har siden 2015 arbejdet med den midlertidige nyindretning af den tredjedel af pladsen, der ligger op til Vigerslev Allé. Indretningen består af røde plantekasser med træer, buske og blomster og bænke.
Miljøgruppen planter fortsat både planter og træer i pladsens plantekasser, og udvider med flere hyggelige hjørner og rum med bænke.
Imens arbejder de aktivt for at få grønne elementer ind i arbejdet med renoveringen af Toftegårds Plads, og på også at gøre den nordlige del på den anden side af Vigerslev Allé til et grønt og indbydende byrum.
Vil du være del af miljøgruppen?
Vores miljøgruppe er en frivillig borgergruppe der arbejder for, at Valby skal være en bydel, hvor alle kan bo, leve og arbejde miljøvenligt og grønt.
I samarbejde med lokaludvalget sørger de for, at Valby bliver ved med at udvikle sig i en grønnere, renere, klimavenligere og mere bæredygtig retning. Miljøgruppen laver hvert år en årsplan for arbejdet, og mødes ca. fem gange om året for at planlægge miljøarbejdet.
Læs mere om Miljøgruppen og hvordan du kan være med lige her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!