Børnelopperne slippes løs på Toftegårds Plads
Fredag den 3. og lørdag den 4. september lader Valby Kulturdage børnelopperne indtage Toftegårds Plads Nord – meld dig til nu, hvis der skal tyndes lidt ud på børneværelset!
Der bliver afholdt børneloppemarked:
- Fredag den 3. september 16-19
- Lørdag den 4. september 10-14
Børneloppemarkedet afholdes på den nordlige del af Toftegårds Plads, den, der er omkranset af træer:
Du kan tilmelde dig en eller begge dage.
Der er 35 pladser både fredag og lørdag, og de tildeles efter først til mølle.
Meld dig til lige her:
Voksne må hjælpe til – men standen er børnenes
Forældre og venner må selvfølgelig gerne hjælpe til, men der skal være et barn tilknyttet standen til børneloppemarkedet.
Du skal ved tilmelding anføre hvor mange børn og voksne, der passer standen, da vi måske skal leve op til et krav om, hvor mange der må opholde sig på pladsen.
Kulturdagene stiller borde og stole til rådighed, men du kan også medbringe tæppe til lopperne.
Standene placeres i kanten af pladsen, og der er afsat 2,5 meter til hver plads, der vil være markeret ved ankomst.
Foreningsaktiviteter, idræt og gøgl
Børneloppemarkedet deler pladsen med Valbys foreninger, der viser hvad de kan, og et par gøglere kan også tænkes at kigge forbi.
Så det bliver et par hyggelige dage på Toftegårds Plads!
Læs mere om hvad der sker på årets Valby Kulturdage her:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!