Kom til årets første havedag i permakulturhaven på Toftegårds Plads
Få jord under neglene og din egen plantekasse at så i, når ildsjælene bag Valbyhaven foran Valby Kulturhus inviterer til årets første arbejdsdag søndag den 12. april
Siden 2017 har en gruppe ildsjæle med grønne fingre arbejdet på, at alle Valbys borgere kan dyrke deres eget grønt på den lille plet foran kulturhuset efter permakulturens principper.
Første åbne arbejdsdag i haven i 2020 er søndag den 12. april fra kl. 15-18*:
Få din egen plantekasse
På den første arbejdsdag kan du få tildelt din egen plantekasse, som du kan dyrke afgrøder i.
For at få din egen plantekasse skal du:
- Tage dig godt af dine planter
- Selv vande din kasse 1-3 gange om ugen i sommerperioden
Hvis du er mere til det sociale aspekt ved havedyrkning, kan du komme og være med til de månedlige arbejdsdage i haven.
Hold øje med kommende begivenheder på Valbyhavens Facebookside:
Vores miljøgruppe støtter op om Valbyhavens indsats, der passer godt sammen med vores egen indsats for at gøre Toftegårds Plads grønnere og hyggeligere med beplantning i plantekasser og hyggelige siddekroge med pallemøbler.
Læs mere om miljøgruppens indsats på Toftegårds Plads:
*Vi følger naturligvis udviklingen i corona-smitten i Danmark tæt, og melder ud hvis begivenheden bliver aflyst på grund af dette.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!