Byt med din nabo til miljøgruppens årlige byttemarked i Valby Kulturhus
Har du lejligheden, kælderen eller loftrummet fuld af gode og brugbare ting, som du aldrig får brugt igen – så tag dem med til Valby Kulturhus lørdag den 23. november, hvor vi bytter fra kl. 11-15.
Giv hvad du har – tag hvad du skal bruge
Byttemarked minder om et loppemarked – forskellen er, at alt er gratis. Du medbringer, hvad du kan undvære, og tager, hvad du kan bruge.
Næsten alt kan byttes, f.eks. tøj, sko, bøger, køkkenting, legetøj, nips og alt, hvad der ellers kan stå på et byttebord.
Ting der er i stykker, madvarer, større møbler og hårde hvidevarer er dog ikke velkomne.
Sådan bytter du
Du kan komme når som helst det passer dig inden for åbningstiden fra 11-15.
- Du ankommer og får vejet de ting, du har med, så vi kan se, hvor mange kg. affald vi sparer miljøet for
- Du fordeler dine ting på de borde, vi har opstillet med kategorier som f.eks. tøj, bøger, legetøj, køkkenting mm.
- Derefter kan du frit gå på opdagelse i de ting, som andre har lagt på bordene
Alt er gratis – medbring det, du kan undvære, og tag det, du kan bruge!
De ting, der ikke bliver byttet, bliver doneret til velgørende formål eller sat i en af vores bytteøer i Valby.
Vil du give en hånd med?
Vi kan godt bruge et par frivillige hjælpere til opsætning og oprydning på dagen – vi giver lidt mad og drikke til gengæld.
Du kan enten hjælpe før, under eller efter byttemarkedet.
Hvis du vil hjælpe, så skriv til Asger Gad på gn7s@kk.dk:
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at deltage her!