Borgernes tid februar Valby Lokaludvalg nyhed

Kom og besøg os

Tirsdag den 12. februar samles lokaludvalget i Valby Kulturhus til det faste, månedlige møde. De første tyve minutter af mødet er Borgernes Tid, hvor ordet er frit, hvis du har noget på hjerte.

På vores faste møder behandler vi lokale sager, tager beslutninger om høringssvar, uddeler penge til lokale projekter fra Lokalpuljen, arrangerer begivenheder og meget mere.

De første tyve minutter er dine

De første tyve minutter er afsat til dig: I borgernes tid fra kl. 18.30-18.50 kan du få ordet, f.eks. for at:

  • Fremlægge en sag for udvalget 
  • Kommentere et punkt på dagsordenen 
  • Fortælle om et projekt 
  • Uddybe en ansøgning til Lokalpuljen

Eller hvad du ellers har på hjerte om Valby og lokaludvalgets arbejde.

Du er også altid velkommen til at overvære mødet som tilhører – du har dog ikke taleret efter borgernes tid.

Giv besked hvis du kommer

Hvis du vil have ordet skal du møde op kl. 18.30 – giv også gerne besked på forhånd på valbylokaludvalg@okf.kk.dk, hvis du regner med at komme.

Mødet afholdes i Valby Kulturhus på 5. sal fra kl. 18.30.

Dagsordenen for mødet kan du læse på Københavns Kommunes hjemmeside fra torsdag den 7. februar:

Hvad kan du bruge os til?

Lokaludvalgets medlemmer har tæt kontakt til det lokale foreningsliv, et stærkt netværk i Valby, og så er medlemmerne ofte i direkte kontakt med politikerne i Borgerrepræsentationen og Københavns Kommunes forvaltninger.

Udvalget kan derfor komme med ideer til at arbejde videre med konkrete projekter, hjælpe dig til at finde samarbejdspartnere, eller tage lokale sager op i kommunen.

Vi administrerer årligt lidt over to millioner kroner fra Københavns Kommune. Over halvdelen af dem kan du søge til lokale projekter gennem Lokalpuljen. Se hvordan du søger lige her:

Hvem er vi?

Lokaludvalget består af 23 medlemmer.

Ni af medlemmerne er lokale politikere, udpeget af de politiske partier i Borgerrepræsentationen. De øvrige 14 repræsenterer lokale organisationer, brugerbestyrelser og foreninger.

Aller bruger frivilligt deres tid på det lokale, politiske arbejde. Udvalget har høringsret i alle sager, der vedrører Valby, og får årligt lidt over to millioner fra Københavns Kommune til lokale projekter og sager.

Læs meget mere om hvordan lokaludvalget er organiseret lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *