Høringssvar Grønttorvet tillæg 4 nyhed

Ny lokalplan for området omkring Torveporten på Grønttorvet viser gode takter

Det fjerde tillæg til lokalplanen for Grønttorvet giver en stor forbedring på højden af byggeriet og blandingen af boliger, erhverv, kultur og idræt i området ved Torveporten.

Det aktuelle tillæg til lokalplanen gælder området omkring Torveporten, og indbefatter det område der er markeret med rødt på kortet her:

Grønttorvet lokalplan tillæg 4-9

Kort fra høringsmaterialet Grønttorvet lokalplan tillæg 4

Der bygges tæt i stedet for højt

Ændringerne i forslaget i forhold til den eksisterende lokalplan er, at karréstrukturen fra Grønttorvet fortsættes, fremfor et skift til højere bebyggelse omkring Torveporten.

I karréerne arbejdes med en maksimal bygningshøjde på 40 meter, der passer i skala med de højder, de høje huse på Grønttorvet bygges med.

Det ser vi som meget positivt, da det vil skabe en sammenhæng i hele Grønttorvsområdet.

God blanding af boliger, erhverv, kultur og idræt

Grundejeren ønsker at udvikle Torveporten Nord til en blanding af familie- og studieboliger, erhverv samt kultur og idræt.

Det synes vi giver god mening, især at placere erhverv og kultur-og fritidsmulighed op af banen, da det vil afskærme boligerne for støj.

Grønttorvet lokalplan tillæg 4-10

Billede taget fra høringsmaterialet Grønttorvsområdet tillæg 4

Ca. 10.500 m2 nybyggeri ønskes opført til erhverv, placeret i en længebebyggelse langs banen, hvor stueetagen anvendes til kultur- og idrætsaktiviteter.

Husk sammenhængen med resten af Valby

I vores høringssvar gør vi endnu en gang opmærksom på, at etableringen af en god og direkte adgang til Ny Ellebjerg station er helt afgørende. Det er vigtigt, som det er skitseret, at der er direkte adgang for fodgængere og cyklister fra Gl. Køge Landevej.

Ligeledes er det vigtigt, at der opretholdes en mulighed for at føre en stiforbindelse langs med banen under Gl. Køge Landevej hen til stationen.

Bydel uden synlige biler

Et stort ønske fra os, da vi have lokalplanforslaget i intern høring først på året, var at parkering placeres i konstruktion, og at parkerede biler altså ikke optager plads i områdets gårdrum og i gadebilledet.

Vi ser med glæde, at dette ønske har fundet vej til den udgave af lokalplanen, som nu er i offentlig høring.

Læs hele vores høringssvar her:

Find høringsmaterialet og send dit eget høringssvar senest den 25. november:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *