Søg penge 2019 Valby Lokaludvalg nyhed

Søg penge til lokale aktiviteter i 2019

Efter at have støttet over 100 lokale aktiviteter i årets løb, er vores pulje for 2018 ved at være tom. Heldigvis har vi allerede åbnet for pengeposen til 2019!

Så er du i gang med at planlægge en aktivitet til næste år, der kan bruge lidt støtte, så send en ansøgning vores vej.

Penge til kultur, netværk og miljø

Du kan f.eks. søge penge fra Lokalpuljen til:

  • Kulturelle aktiviteter
  • Netværksskabende aktiviteter
  • Miljømæssige tiltag

Vi lægger vægt på, at de aktiviteter og projekter vi støtter, enten foregår i Valby eller kommer Valbys borgere til gode.

Puljen har ansøgningsfrist en gang om måneden, og har ca. en måneds behandlingstid. Du kan søge til både små og store projekter, så længe de ligger indenfor retningslinjerne.

Læs mere og søg puljen lige her:

Tøm kistebunden til årets sidste ansøgningsfrist

Der er også stadig en slat penge tilbage i puljen for 2018. Næste ansøgningsfrist er torsdag den 15. november, og du får svar på din ansøgning efter den 11. december. Pengene skal bruges i 2018.

Der er to grunde til, at der stadig er penge i puljen sidst på året, selvom den flere gange næsten har været tom:

  • Når puljemodtagerne afleverer regnskab, er det ikke altid, at alle de bevilgede penge er blevet brugt. Overskuddet bliver i puljen.
  • Nogle støttede aktiviteter ender, af den ene eller den anden grund, med ikke at blive gennemført. De midler bliver også i puljen.

Da vi ikke kan overføre penge til næste års budget, går de penge, vi ikke når at bruge, tilbage til Københavns Kommune.

Se hvordan du søger vores sidste penge lige her:

Fra dragedag til hockeyfestival, fisketure og madklubber

Vi deler årligt over 1,2 mio. kr. ud til lokale aktiviteter. I løbet af året er pengene blevet vekslet til en bred vifte af aktiviteter for Valbys borgere:

Se hvem der har fået støttet i løbet af året:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *