Halloween 2018 nyhed

Halloween for hele familien på Toftegårds Plads

Tag hele monsterfamilien med til den årlige Halloween-fejring på Toftegårds Plads fredag den 26. oktober.

Igen i år udsmykker vi den nordlige del af pladsen efter alle kunstens regler, og byder på en uhyggeligt hyggelig aften fra kl. 16-20 hvor du kan:

  • Skære et Halloween-græskar med frivillige fra Valby Lokaludvalg 
  • Lave armbånd og badges og få ulækre sår med Klubberne i Valby 
  • Lave kreative lyslanterner med damerne fra Zone2
  • Få uhyyygelig ansigtsmaling hos Dansk Folkehjælp (koster 10 kr., der går til julehjælpen)
  • Bage snobrød over bål med FDF K17 (koster 5 kr.)
  • Gå på Trick or Treat i de omkringliggende butikker 

Hele aftenen er der underholdning på pladsen. Fra kl. 16-18 kan du opleve Hanne Siboni på harmonika. Klubberne i Valby giver danseopvisning og sangsshow fra 18-19. Og sidst på aftenen tænder vi røgmaskinen og discolysene og byder op til dans!

Der er salg af mad og drikke på pladsen hele aftenen.

Læs mere og følg med i planlægningen på Facebook:

Den store Trick or Treat rute

Fra kl. 16 kan du gå på Trick or Treat i butikkerne rundt om pladsen! Her kan du se, hvilke butikker, der i år har slik til udklædte børn:

Butikkerne har kun slik indenfor den annoncerede åbningstid, og så længe lager haves. Det er derfor en god idé at starte med slikjagten, hvis du vil have det hele med.

Husk at være opmærksom på trafikken når du krydser Toftegårds Allé og Vigerslev Allé på jagt efter slik!

Vi gør det ikke alene

Halloween på Toftegårds Plads arrangeres af Valby Lokaludvalg i samarbejde med Dansk Folkehjælp, FDF K17, CPH Volunteers, Klubberne i Valby og de omkringliggende butikker.

Stort tak til Lej en Regnskabschef, der er årets sponsor af 150 græskar!

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *